"Jeg synes, tiden er inde til at gøre op med den hellige ko, der hedder, at det er synd for børn at lære noget, og at fri leg er det eneste saliggørende", siger udvalgsformand Bjørn Dahl, KL.
"Børn i 5-6 års alderen er utroligt videbegærlige. De elsker tal- og bogstavlege. Hvis man gør det rigtigt - med legen som udgangspunkt - har børn faktisk stor fornøjelse ud af læring. Bare se på børn foran et 'Pixeline'- eller 'Magnus og Myggen'-computerspil".
"Jeg vil godt understrege, at for KL handler læring i dagtilbud ikke om, at børnene skal sidde stille og høre efter, når pædagogen eller læreren underviser og så ellers sidde bag pulten og terpe. Moderne læring tager udgangspunkt i det enkelte barns læringsstil og behov. Leg og læring bør være et naturligt partnerskab - både i skolen og i dagtilbuddet", siger Bjørn Dahl og er enig med socialminister Henriette Kjær i, at en mere synlig pædagogik i daginstitutionerne med klarere udtalte forventninger til børnene om læring kan være med til at bryde den sociale arv:
"Vi ved, at det er lettere for middelklassens børn at leve op til den til tider lidt usynlige pædagogik, som vi har i vores dagtilbud, end det er for de såkaldt svage børn, herunder børn fra fremmede kulturer".
KL bakker op om læring i børnehaverne
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.