"Det fremgår af artikler på dknyt og Folkeskolen.dk, at LC og KL skulle være nået frem til en fælles forståelse, hvorefter kommunerne nu kan indgå aftaler om nedgang i kontantløn med DLF - men kun for lokale løndele.(.) LC har imidlertid faktisk ikke tiltrådt protokollatet om aftaler om nedgang i kontantløn på nuværende tidspunkt, hvorfor der ikke er hjemmel til at indgå aftaler med lokale lærerkredse om hverken lokale eller centrale løndele".
Sådan lyder det i et brev, som KL's juridiske kontor har sendt til alle kommuner i går.
Det var formand for overenskomstudvalget i DLF Gorden Ørskov Madsen, der mandag oplyste folkeskolen.dk om, at Lærernes Centralorganisation havde valgt at tiltræde protokollatet. Men hverken LC eller KL har underskrevet en aftale endnu.
"KL har ret i, at vi har været for hurtigt ude. Protokollatet er ikke underskrevet, men LC har besluttet at tiltræde protokollatet. Vi forventer, at parterne i den allernærmeste fremtid underskriver", siger Gordon Ørskov Madsen til folkeskolen.dk.
Lærerkredse kan indgå aftaler om lokalt aftalte løndele
I brevet til kommunerne understreger KL, at LC ved underskrivelse af protokollatet giver ret til løntræk på alle løndele. Derefter kan LC internt i organisationerne lave rammer for, hvordan der lokalt kan indgås aftaler. Eksempelvis sådan, at den lokale lærerkreds kun kan indgå aftaler om de lokalt aftalte løndele.
Gordon Ørskov Madsen fortæller, at det netop er sådanne rammer DLF vil opstille.
"Inden for disse rammer, er det op til de lokale parter at indgå aftaler om bruttoløntræk", siger Gordon Ørskov Madsen.
KL: Aftale om skattefordele til lærere er ikke klar endnu
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.