Der er behov for at få mere undervisningstid for de nuværende lærerresurser i folkeskolen. Sådan er budskabet i den nye aftale mellem KL og regeringen om økonomien i 2013.
"Anvendelsen af lærernes arbejdstid er reguleret i centrale overenskomster og lokale arbejdstidsaftaler. Det begrænser mulighederne for at anvende lærernes arbejdstid mere hensigtsmæssigt", står der i aftalen.
Folkeskolen har sit eget afsnit i aftalen. Det starter med at konkludere, at folkeskolen er fundamentet for det danske uddannelsessystem, men at for mange forlader skolen uden de nødvendige kompetencer:
"Regeringen og KL er derfor enige om at understøtte en mere inkluderende folkeskole, så eleverne sikres et højt fagligt udbytte af undervisningen", fortsætter teksten.
1,6 procent flere skal inkluderes
Inklusion er i øvrigt et emne, som fylder meget. Blandt andet er det remset op, hvordan man skal måle, om inklusionen bliver en succes. Det skal ved at måle på andelen af elever, som inkluderes, på det faglige niveau i den almindelige undervisning, og om eleverne deltager socialt og trives, siger aftalen.
Andelen af elever, som skal inkluderes i den almindelige undervisning, skal stige fra 94,4 procent til 96,0 procent i 2015. Det er mere end det ene procentpoint, som Folkeskolen tidligere har skrevet om. Det ene procentpoint ville frigive 1,4 milliarder kroner, men nu kommer tallet altså endnu højere op.
Den nye inklusionslov kan give kommunerne 1,4 milliarder
Desuden skal der være færre elever, som får under 2 i folkeskolens afgangsprøver i læsning, retstavning og matematisk problemløsning, siger aftalen uden dog at konkretisere, hvor mange færre.
Årlig rapport
Endelig skal elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen til øget inklusion, siger aftalen.
Inklusionsindsatsen skal følges via en årlig afrapportering. Hvert år skal 10-12 udvalgte kommuner gennemføre en repræsentativ undersøgelse af omstillingen til øget inklusion. Der skal også holdes øje med centrale fokusområder som "kompetencer, inklusionsfremmende styringsmodeller og opbakning til inklusion", siger aftalen.
Et rådgivningsteam, finansieret af Sats-puljen, skal rådgive kommuner og desuden skal der etableres et nationalt resursecenter for specialundervisning og inklusion i folkeskolen.
Aftalen åbner også op for, at der kan åbnes internationale folkeskoler eller linjer. Her skal dog en lovændring til.
Den samlede økonomiaftale tager udgangspunkt i 2012-budgetterne plus ekstra midler til særlige indsatser på blandt klimatilpasning, sundhed og bedre normeringer i daginstitutionerne.
KL-aftale: Lærerne skal bruge mere tid i klasselokalet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.