Kinesisk totalteater

Nationalmuseet byder på kinesisk teaterkunst. Yan Shaokui og hans kvindelige medspiller fra Beijing Operaen optræder med den udtryksfulde teaterform. Sang, dans og akrobatik tilsat farverige og fantasifulde kostumer. I forbindelse med forestillingerne er der en tolk til stede. På den måde kan eleverne komme i snak med skuespillerne og få et indblik i kunstarten.

Forestillingerne finder sted i Nationalmuseets biografteater fra den 22. oktober til den 8. november. Billetter koster 200 kroner for en klasse og kan bestilles hos Nationalmuseets Undervisningscenter på telefon 3347 3838.