Kighullet

Kig gennem vinduerne og se på verden i stedet for kun at se dig selv i spejlet. Sådan lyder den tiltalende morale i »Kikhullet«. Sandt nok, men forfatteren bruger mange, men velskrevne sider på at sige det. Bogen handler om pigen Hallie, der netop har mistet sin far i en trafikulykke. Tilværelsen er forandret, og Hallie har slet ikke lyst til livet på de betingelser. Men på loftet over den nye bolig, moderen og hun må flytte til, er der et vindue. Herfra ser hun lige ind i en anden families liv. Det bliver hendes livline, der trækker hende i gang igen. Hun bliver så optaget af det, hun ser, og det, hun tror, der sker, at hun langsomt trækkes tilbage til dagligdagen. Men det er, som om handlingen ikke helt hænger sammen. Al den spænding, der opbygges omkring det, hun ser i vinduet, forsvinder som gassen af en ballon. Der foregår nemlig ikke noget specielt mærkeligt. Og man sidder tilbage med en undren: Hvad skal den historie egentlig her? Det er nok også derfor, handlingen indimellem virker lidt konstrueret og bliver lidt langtrukken, selvom både emne og personer er sympatiske.