"Folkeskolen er blevet en politisk kampplads. Mere og mere er det politikken, der styrer folkeskolens indre anliggender, mens pædagogikken og didaktikken er nødlidende", hedder det i oplægget til konferencen den 13. august.
"Det Alternative Sorømøde ønsker at bidrage med terrængående visioner på baggrund af grundfæstede værdier, centrale pædagogiske principper og den moderne hverdags dilemmaer. Samt en skitse til en gylden middelvej- og en klog og afbalanceret retning for folkeskolens udvikling".
Temaerne er "folkeskolens almene indhold midt i en kompetencetid - fælles viden, fælles normer, fælles opgaver" og "den overordnede politiske styring af folkeskolen og det professionelle råderum". Der bliver foredrag og temadueller med deltagelse af blandt andre seminarierektor Lars Jakob Muschinsky, professor Per Fibæk Laursen, psykolog Per Kjeldsen og Margrethe Vestager.
Alternativet til undervisningsministerens traditionelle sommermøde på Sorø Akademi er arrangeret af Forlaget LM, som også udgav det såkaldt terrængående magasin om skolen, Opinion, der sidste år måtte lukke som følge af portostøttens bortfald. Danmarks Lærerforening har støttet Kerteminde-mødet med 50.000 kroner.
Kendte skolefolk bag alternativ til Sorø-mødet
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.