Kendt skoleleder forlader folkeskolen for at inddrive parkeringsbøder

Han blev udnævnt af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen til at være med til kulegrave folkeskolen, finde svagheder og styrker og komme med anbefalinger til, hvordan folkeskolen kan sejre.

Han var udvalgt til at være en af praktikerne, der skulle blåstemple regeringens 360 graders eftersyn. Men indsigten fra de kommuner og skoler, han som del af Skolens Rejsehold besøgte rundt om i landet, og et økonomisk kvælertag om Nørremarksskolen i Vejle, fik tidligere lærer og skoleleder Henrik Berggren til at sige stop.

"Den tid på rejseholdet gjorde noget ved mig. Det blev så tydeligt, at bureaukratiet dræber al innovation. Den ene hånd så simpelthen ikke, hvad den anden hånd lavede. Der er så mange skolechefer, der bruger tiden på at hige mod politikerne i systemet og slet ikke holder øje med, hvad lærere og pædagoger i frontlinjen gør", siger Henrik Berggren.

Han har været skoleleder i 19 år i Vejle Kommune. De sidste syv år på Nørremarksskolen i Vejle, som har en stor del af tosprogede elever. Da Vejle Kommune sidste år lancerede projektet "Skolen i bevægelse", blev de mange besparelser, der var en del af projektet, for meget for Henrik Berggren. "Jeg ville ikke være med til at forringe min skole for kommunen, som havde så ringe forståelse for, at lærere og pædagoger knoklede som små heste. Jeg vil gøre en forskel. Og det kunne jeg ikke der", siger Henrik Berggren. "Jeg tænkte, jeg ville blive for meget til besvær. Jeg ville blive til et brokke-hoved". Han sagde sit job op.

"Vi kalder det 'Skolen i Besparelse' - ikke 'Skolen i Bevægelse'"

Lærerne mangler redskaber til inklusion Henrik Berggren er ikke i tvivl om, at sparebølgen, der skyller over de danske skoler i øjeblikket presser forældre til at vælge privatskoler fremfor folkeskoler. "Jeg kan se, at den nuværende regering begynder at indføre mange af de anbefalinger vi kom med på rejseholdet. Blandt andet er der kommet gang i inklusionen. Og det er rigtig godt. Problemet er bare, at hvis man ikke får uddannet lærere og pædagoger til inklusion, og hvis skolechef og skoleleder ikke er i stand til at sætte ord på, hvad de gør, så er jeg bange for, at mange lærere og pædagoger går ned med flaget, fordi de simpelthen ikke har redskaberne til at løfte opgaven".

Tjener penge på parkeringsbøder Henrik Berggren er ikke ledig i dag - han har startet det sociale parkeringsselskab Green Park sammen med en god kammerat. Som andre parkeringsselskaber handler det om at høste penge fra bilejere, der skal af med bilen. Men Green Park vil samtidig forsøge at gøre oplevelsen på parkeringspladsen bedre og ikke mindst vil går Green-Park efter af få udsatte borgere tilbage til arbejdsmarkedet. "Jeg vil gøre en forskel. Og jeg fandt hurtigt ud af, at parkeringsbranchen er the wild west. Vi har etable-ret Green-fonden, hvor vi rejser penge til grønne projekter og beskæftigelsesprojekter. Hvis de danske kommuner lader os drive parkeringsanlæg, så vil vi ansætte 18-25-årige kontanthjælpsmodtagere og sikre os, at de inden for to år er i gang med en uddannelse og stadig arbejder ved siden af for os". Han lægger ikke skjul på, at målet er at tjene penge på at folk parkerer forkert - men understreger, at der også er et socialt sigte med projektet. "Hvis projektet fortsætter, som det gør nu, får vi sorte tal på bundlinjen i begyndelsen af næste år". Spørger man, om han savner folkeskolen er svaret klart nej. "Jeg savner at have med børn at gøre, men jeg har fået mulighed for at arbejde med kontanthjælpsmodtagere og prøve at sætte dem i arbejde, så de kan bevise, at de kan klare et arbejde". Helt har han dog ikke sluppet folkeskolen. Her til efteråret udkommer bogen: "Ildfast i Krydsild", som han har skrevet sammen Claus Madsen om skoleledelse.

Lærere ved ikke hvad der virker