Kemp maler med bred pensel

Stefan Hermann, tidligere chefkonsulent i Undervisningsministeriet, udtrykker sympati for, at filosof Peter Kemp bringer nye vinkler på diskussionen om folkeskolen. Men han kritiserer hans analyse af formålsparagraffen for at være uskarp.

»Det er rigtigt, at lyst til at lære mere forudsætter, at eleverne i forvejen har lyst til at lære. Men det passer ikke, at den internationale dimension var fraværende i 93-loven. Der stod blandt andet, at eleverne skulle blive fortrolige med deres egen kultur, og det kræver, at man spejler sig i andre kulturer«, siger Stefan Hermann, i dag vicedirektør på kunstmuseet Arken.

Han udgiver i løbet af efteråret bogen »Kompetencemiljø eller uddannelsesfabrik? Folkeskolen 1950-2006«.

Også dannelsesmæssigt maler Peter Kemp med den brede pensel, mener Stefan Hermann.

»Han vil have eksistensen, kulturen og verden i centrum. Det er så bredt, at han lige så godt kunne tale om højskoler og daghøjskoler, som har det med at tage patent på det gode og påkalde sig livet. Det er svært at forfægte, men hvad er det for en eksistens, kultur og verden, som lige præcis folkeskolen skal indføre eleverne i? Det er en sympatisk idé, at lærerne skal forberede eleverne til en globaliseret verden, men skolen har altid forholdt sig til, at Danmark blot er en lille stat i en stor verden«.

For ensidig lystbetonet

Det er vigtigt at undgå 1990'ernes ekstreme fokus på individet som psykologisk projekt, mener Stefan Hermann. Det forsøger Peter Kemp med sin idé om, at skolen skal gøre eleverne til verdensborgere. Men ifølge Stefan Hermann rækker hans analyse heller ikke her.

»Peter Kemp vil vække barnets lyst til at lære, men den form for pædagogik er for ensidig lystbetonet«.

I sin bog analyserer Stefan Hermann idealer for skolens opdragelse gennem 50 år og efterlyser en folkeskole, hvor der er balance mellem at dyrke nære, kulturelle værdier og indlære viden. Han mener, skolen skal få elevrollen til at hænge sammen med borgerrollen.

»Vi skal ikke bare opdrage eleverne til arbejdsmarkedet. De skal også kunne tage del i det politiske liv. Som Hal Koch sagde, så samler kulturen os ikke, den skiller os. Men det samler os, at samfundet har en konstruktion, som tillader, at forskellige kulturer lever side om side. Derfor er det et problem, at regeringen vil gøre samfundet monokulturelt ved at lægge vægt på danskheden«, siger Stefan Hermann.