Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Forskning

Keder dine elever sig?

Mange lærere kender til elever, som keder sig. Forsker og underviser på læreruddannelsen i Roskilde Ditte Dalum Christoffersen har skrevet en bog om kedsomhed i skolen. Her præsenterer hun fire arketyper på elever, der keder sig, og kommer med forslag til, hvad læreren kan gøre.

Foto: Rasmus Juul
Hanne Hellisen
Start debatten
30. april 2017, kl. 09:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærere skal tage kedsomhed alvorligt

Folkeskolen nr. 08 2017

Ballademageren

Gorm keder sig, fordi han har en oplevelse af ikke at blive hørt eller anerkendt af lærerne. Han mangler indflydelse på sin hverdag. Han er fagligt dygtig og vil gerne lære. Han har en længsel efter at arbejde med noget, der vækker ham, og som han kan forbinde sig til. Men han oplever, at alt bliver ham pålagt på forhånd af lærerne, selv om han har masser af ideer. Det gør ham frustreret, irriteret og rastløs.

Når Gorm keder sig, reagerer han med uro, høje råb, rastløse bevægelser og negative indstillinger over for og forventninger til skolen og lærerne. Det betyder, at lærerne kategoriserer ham som ballademager, i opposition og larmende, på trods af at de også anerkender ham som fagligt dygtig.

Den fortabte

Poul kan ikke se meningen med at gå i skole, og han har stort set givet op på den faglige del. For ham at se går han kun i skole, »fordi sådan er loven«. Han kan ikke se, hvad han skal bruge det til, og han skal bare have tiden til at gå, indtil han er færdig med 9. klasse. Prøver han at snakke med forældre eller lærere, får han at vide, at »det er din egen skyld«. Derfor føler han sig ikke hørt, og han får ingen hjælp.

Poul har svært ved at finde motivation i det, som lærerne tilbyder, og han længes efter at kunne »se sig selv« i skolearbejdet. Poul har resigneret, og når han keder sig, ender det ofte med, at han lægger sig ned over bordet og sover eller stirrer ud ad vinduet. Lærerne opfatter Poul som en elev med dårlig attitude.

Inge Alfredsen

Den seje

Marie vil gerne blive til noget stort, måske endda læge. Hendes forældre er lavtuddannede, og hun vil ikke selv ende med at være kassedame, forklarer hun. Hun ved, at det er vigtigt at følge med i det faglige, men alligevel kan hun ikke forbinde sig. Der er nemlig noget andet, der trækker. Hun vil gerne være en af de seje og populære i klassen, og det er man i hendes optik ikke, hvis man er en fagligt dygtig nørd.

Der skal ske noget hele tiden, og når Marie keder sig, får hun travlt med at skabe underholdning og søge mod sjove sociale aktiviteter for at undvige kedsomheden. Hun har en længsel efter drama, og hun vil gå langt for at opnå lidt spænding i hverdagen. For eksempel fortæller hun løgnehistorier om de andre elever.

Jes Kristian Larsen

Nørden

Mikkel er fagligt dygtig, og han kan lide at gå i skole og få undervisning - alligevel keder han sig. Han bliver forstyrret af de andre elevers larm, uro og evindelige spørgsmål. Mikkel keder sig, fordi undervisningen og opgaverne ikke er fagligt udfordrende for ham. Og når de andre elever larmer, kommer Mikkel også til at kede sig, fordi det forstyrrer i undervisningen.

Hans reaktion er næsten ligesom Pouls: Mikkel lægger sig ind over bordet og sover, indtil de andre er færdige med at larme, så han kan lave noget fagligt. Mikkels kedsomhed er den eneste af de fire elevers, der bliver anerkendt af lærerne. Han keder sig af de »rigtige grunde«, og derfor forsøger lærerne at hjælpe ham ud af kedsomheden ved at give ham sværere opgaver eller bede ham hjælpe sine kammerater. Lærerne ser Mikkel som en mønsterelev, men i det sociale hierarki ser de andre elever i klassen ham som en nørd.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Keder dine elever sig?

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS