Skolemøbler, der giver børnene plads til at bevæge sig mere og dermed larme mindre. Det lyder som en selvmodsigelse, men det kan blive en realitet. Møbelfirmaet SIS har i samarbejde med to skoler udviklet møblerne. Bordene er skiftet ud med studieceller, som er sat op langs væggen. Det giver eleverne en form for privatliv i klasseværelset og mulighed for at fordybe sig. Når der er klasseundervisning, vender børnene sig bare om. Børnene sidder på skamler, der kan sættes sammen til en scene, men den megen gulvplads betyder, at de i praksis sidder lige så meget på gulvet. Det er sundt, fordi de skifter stilling mange gange i løbet af en time.
Selv katederet er smidt ud og erstattet med en stol på hjul, der har et indbygget bord.
Yderligere oplysninger fås på www.sis-int.com/sisabc-dk eller telefon 4876 4876.
Katederet smidt ud
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.