Karriere er stadig et ømt punkt for skolen

Udsigten til 30 år bag katederet afskrækker mange unge fra at satse på et job som lærer. De vil gøre karriere. En undersøgelse viste for nylig, at seks ud af ti elever i gymnasiet regner med at blive ledere.

Der er etableret flere lederstillinger i folkeskolen i de senere år, men skal flere unge læse til lærer, må skolen blive bedre til at vise, at der er andre muligheder for at udvikle sig.

»Når mange nye lærere hurtigt bliver utilfredse med jobbet, skyldes det blandt andet, at deres muligheder for at gøre karriere er begrænsede«, siger institutleder Martin Bayer, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU).

Han kortlægger i øjeblikket læreres og pædagogers karriereforløb i den pædagogiske praksis og foreslår, at folkeskolen skæver til sygehusverdenen, hvor læger uddanner sig til speciallæger, efter at de er færdige på universitetet.

DPU-professor Per Fibæk Laursen bakker forslaget op.

»Lægerne har haft et avanceret system af karrieremuligheder i mange år, og nu uddanner sygeplejerskerne sig også i specialer. På den måde får man dygtige, engagerede medarbejdere, som bliver i praksis. Det kan være nødvendigt at give dygtige lærere en titel og en højere løn, men man skal passe på med at fjerne dem fra undervisningen«, siger Per Fibæk Laursen.

Der findes allerede specialopgaver i folkeskolen som skolebibliotekar, praktiklærer og UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning). Med de nye uddannelser til vejleder i læsning, matematik, engelsk og naturfag er der sat yderligere skub på den udvikling. Med lærernes nye overenskomst er der indført en funktion som undervisningsvejleder, der udløser et løntillæg på 11.653 kroner om året.

»Hvis vejlederne bliver honoreret for at kvalificere undervisningen, bliver det tydeligere, at en lærer kan gøre karriere i skolen uden at blive skoleleder«, siger Martin Bayer. |