Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Karla og Jonas

Klik for at skrive manchettekst.

Helle Friis Mikkelsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:25

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Den fjerde film om pigen Karla har netop ramt de danske biografer, og denne gang danner Renée Toft Simonsens roman "Karla og Jonas" grundlag for succesen.

Titel: Karla og Jonas

Forfatter: Renée Toft Simonsen

ISBN: 9788756780117

Pris: 100 kroner

Sider: 200 sider

Type: Bog

Forlag: Politikens Forlag

Serien om Karla startede i "Karlas Kabale" i 2003, og siden har læserne blandt andet fulgt Karla gennem forældrenes skilsmisse, venindeproblemer og det første kys. Her i bog nummer fire er venskabet med drengen Jonas omdrejningspunkt.

Jonas bor på et børnehjem og savner at kende sine rødder. Sammen med Karla drager han til København, hvor en rosenrød genforening og en meget angrende mor opfylder Jonas' drømme - og sikkert også (pige)-læsernes.

Bøgerne om Karla kan ses som en klassisk seriebog for piger - dog i moderne udgave. De beskriver et (dansk) børneliv for og om de såkaldte tweens; børn på stadiet mellem barndom og teenageliv. Bøgerne sælger sig selv, hvilket er forståeligt nok. De er letfordøjelige, forudsigelige og vigtigst af alt: Karla er nem at identificere sig med, og på trods af svære sociale problemstillinger ligger løsningen lige om hjørnet. Dette virker desværre som en noget overfladisk, naiv og urealistisk fremstilling af verdensbilledet.

Sprogligt set savner jeg en mindre stiv dialog og en grundig udrensning i beskrivelserne af personernes følelsesliv. Mere kunne med fordel overlades til læseren selv.

Forskellig litteratur til forskellig tid. Mange voksne kan vel også lide letfordøjelige bøger til sengebordet og mere krævende litteratur, når tiden er til det? Sådan er det også med "Karla og Jonas". Bogen er oplagt som fritidslæsning og giver uden tvivl tusindvis af danske piger fra otteårsalderen en fremragende læseoplevelse. Dermed bliver bøgerne en succes i sig selv - og måske for mange et udmærket springbræt til litteraturens store, forunderlige verden. 

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Karla og Jonas

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS