Karla og Jonas

Den fjerde film om pigen Karla har netop ramt de danske biografer, og denne gang danner Renée Toft Simonsens roman "Karla og Jonas" grundlag for succesen.

Serien om Karla startede i "Karlas Kabale" i 2003, og siden har læserne blandt andet fulgt Karla gennem forældrenes skilsmisse, venindeproblemer og det første kys. Her i bog nummer fire er venskabet med drengen Jonas omdrejningspunkt.

Jonas bor på et børnehjem og savner at kende sine rødder. Sammen med Karla drager han til København, hvor en rosenrød genforening og en meget angrende mor opfylder Jonas' drømme - og sikkert også (pige)-læsernes.

Bøgerne om Karla kan ses som en klassisk seriebog for piger - dog i moderne udgave. De beskriver et (dansk) børneliv for og om de såkaldte tweens; børn på stadiet mellem barndom og teenageliv. Bøgerne sælger sig selv, hvilket er forståeligt nok. De er letfordøjelige, forudsigelige og vigtigst af alt: Karla er nem at identificere sig med, og på trods af svære sociale problemstillinger ligger løsningen lige om hjørnet. Dette virker desværre som en noget overfladisk, naiv og urealistisk fremstilling af verdensbilledet.

Sprogligt set savner jeg en mindre stiv dialog og en grundig udrensning i beskrivelserne af personernes følelsesliv. Mere kunne med fordel overlades til læseren selv.

Forskellig litteratur til forskellig tid. Mange voksne kan vel også lide letfordøjelige bøger til sengebordet og mere krævende litteratur, når tiden er til det? Sådan er det også med "Karla og Jonas". Bogen er oplagt som fritidslæsning og giver uden tvivl tusindvis af danske piger fra otteårsalderen en fremragende læseoplevelse. Dermed bliver bøgerne en succes i sig selv - og måske for mange et udmærket springbræt til litteraturens store, forunderlige verden.