Hvad kan der dog ikke ske på en togtur til Humlebæk!
Kaptajn Bimse med sin flyver Zanzibar er tilbage i storform, også selv om han af Anna tvinges til at tage med til Ottomanien - nogenlunde det farligste sted på jorden. Men de fire venner - Kaptajn Bimse, Goggeletten, Anna og Johnson - klarer skærene i et drabeligt og sjovt eventyr.
Bjarne Reuter kan noget med sproget. Det er fabulerende og fantasifuldt - nogle steder næsten Benny Andersensk, for eksempel "Om torsdagen som startede med at gå på hæld og endte med at gå på hænder". Og Annas bamse, Johnson, er filosofisk, som var han medspiller i fortællingen om Peter Plys. Man er godt underholdt i det selskab, og bogen vil glæde de fem-otteårige - både til højtlæsning og til selvlæsning for de ældste i gruppen.
Og er man så heldig at få lov at læse den op, kan man se frem til en god oplevelse i hyggeligt selskab. De sjove og søde illustrationer er af Anette Reuter.
Kaptajn Bimse i Ottomanien
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.