En bondedreng bliver ostefabrikant og sælger derved sin sjæl og stolthed til en overkapitalist for at blive rig. Den konkrete historie, godt tegnet i traditionel naivistisk mangastil, illustrerer en række begreber som varens dobbeltsidige karakter, merværdi og udbytning. Betegnelserne er nu til dags alment anerkendte, og her er ikke en specielt venstreorienteret klang. Historien om nogle af økonomiens grundbegreber må fortælles til hver ny generation, gerne i et sprog, der passer til tiden. Spørgsmålet er bare, om det gøres fagligt holdbart ved at fortælle den - for så vidt udmærkede - historie fra den engelske industrialismes barndom. Jeg tror ikke, at eleverne fanger de koncentrerede ordforklaringer uden en særdeles grundig lærergennemgang, og så er der egentlig kun udbytningshistorien tilbage - stort set uden Marx' opfordring til arbejderklassens oprør.
Stilen og historien - som man lige skal vænne sig til at læse baglæns - kan godt bruges som en første introduktion til et samfundsfagligt emne. Men man skal nok kigge en ekstra gang på hylderne for at se, om der ikke skulle være nogle alternativer.
Som sagt fungerer tegningerne udmærket. Men sært, at man i en billedroman ikke angiver illustratorens navn.
Kapitalen
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.