Politikere og embedsmænd er meget interesserede i, hvordan det nye forsøg med indskoling i Rødovre kommer til at se ud, og i betragtning af at kommunens socialdemokratiske borgmester, Erik Nielsen, er medlem af Kommunernes Landsforenings skoleudvalg, er der al mulig grund til at tro, at 'Rødovre-modellen' - uanset hvordan den strikkes sammen - vil smitte af andre steder.
Det er en af grundene til, at DLF's hovedstyrelse følger nøje med i forhandlingerne om modellen. En anden grund er, at hovedstyrelsen ligesom Rødovre Lærerkreds ser med skepsis på kommunens udspil.
- Modellen, hvor man fyrer børnehaveklasselederne, er uspiselig for DLF, men vi siger ikke nej til at gå ind i arbejdet med at finde en anden indskolingsform. Vi vil gerne være meddebattører i Rødovre og andre steder, siger konsulent i DLF's pædagogiske kontor, Leif Helstrup.
Ud over den problematiske behandling af børnehaveklasselederne er der i det mindste et andet forhold ved Rødovre Kommunes udspil, der helst ikke skal smitte af andre steder, set gennem DLF's briller. 4.000 af de ansatte pædagoger i skolefritidsordninger landet over har ingen uddannelse.
Som hovedregel skal folk, der ikke er uddannet til det, ikke kunne gå ind og undervise, siger Leif Helstrup.j
Kan smitte af
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.