Kan de tre naturfag sammen?

Bag den højtravende titel gemmer sig et mål om at favne meget bredt – lige fra læringsteori over Fælles Mål til kopisider. Bogens tema bliver da heller ikke mindre aktuelt af udsynet til en mulig fælles naturfaglig prøve. I løbet af bogen gøres et meget stærkt argument for samarbejde mellem de tre fag - biologi, geografi og fysik/kemi. Forfatterne gør rigtig meget ud af at sammenholde de tre fags trinmål.

Bogen starter med et lidt opstillet skræmmebillede af naturfagenes isolerede tilværelse – baseret på en 15 år gammel undersøgelse. Herefter bruges der meget tekst på at rammesætte undervisningen, og rigtig mange forskellige begreber bliver berørt på vejen. Teoriafsnittet er måske ikke så dybt, men til gengæld bredt.

Bogen skifter efter 150 sider og bliver de sidste 50 til otte idéoplæg over tværgående undervisning. Der er et par siders lærervejledning til hver og nogle sider til eleverne. Det er dog så som så med tværfagligheden, da forløbet om Golfstrømmen tydeligt omhandler geografi, og scenariet om Galapagosøerne er biologi. Det bedste forløb er nok det om kulstofs kredsløb, som er meget oplagt at give sig i kast med for alle tre fags vedkommende. Det er i øvrigt væsentligt at pointere, at der slet ikke indgår forsøgsbeskrivelser i oplæggene.

Der er ingen tvivl om, at man ved at læse bogen kan få nogle nye ideer til sit fag, for eksempel evaluering med begrebskort. Bogens første del ender med at henvende sig mest til seminariestuderende eller lærere, der gerne vil have et brushup på Piaget, Vygotsky og konstruktivisme. Anden del henvender sig særligt til erfarne naturfagsteam, der har alle de gode forsøg på rygraden, men gerne vil have lidt idéer i fællesskab.