Formand for BUPL, Bente Sorgenfrey, og næstformand i DSR, Grete Christensen, har netop meddelt de øvrige organisationer i FTF, at de stiller op til posten som leder af FTF.
"Jeg har sagt, at jeg gerne vil stille mig til rådighed. Men så kommer det jo også an på, hvordan de øvrige i forretningsudvalget i FTF stiller sig. Hvis de fleste vender tommelfingeren nedad, vil jeg overveje det igen. Men hvis jeg kan få støtte, ikke nødvendigvis fra alle, er jeg kandidat", siger Bente Sorgenfrey, formand for BUPL. Hun ved allerede, at ikke alle vil støtte hende, for sygeplejerskerne stiller også med en kandidat. Næstformand i DSR, Grete Christensen, har også i dag orienteret FTFs ledelse om, at hun gerne vil stille op til formandsvalget.
Bente Sorgenfrey:
"Jeg synes, at det er en spændende opgave og en stor udfordring at få FTF til at være meget mere dagsordensættende end i dag. Jeg har jo været med til at sætte gang i projektet med FTF som en handlekraftig hovedorganisation, og det vil jeg gerne gå videre med. Det er også en udfordring for alle i fagbevægelsen i den kommende tid at styrke fællesskabet og gå ud og forklare, hvorfor vi skal betale så meget til det fælles", siger Bente Sorgenfrey.
Hun mener, at hendes erfaring med medier og politikere fra arbejdet i BUPL kan komme hende til gavn i et nyt job.
Bente Sorgenfrey lægger ikke skjul på, at hun ønsker et tæt samarbejde med både LO og AC - uden at man dog skal fusionere.
Grete Christensen er enig i målsætningen om, at FTF skal være med til at sætte dagsordenen og gøre sin indflydelse gældende politisk. Hun ønsker også et øget samarbejde med andre hovedorganisationer, skriver hun et oplæg om sit kandidatur.
FTF skal udvikle egen struktur såvel centralt som decentralt, så strukturen muliggøre maksimal indflydelse. Flere skal involveres i beslutningerne og FTF skal bruge analyser til at skabe overblik, skriver hun.
Begge bejler til blandt andre DLF, som er den tredje af de tre store organisationer i FTF.
Kampvalg om formandsposten i FTF
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.