Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kampen om elevplanerne

Tid har ofte været nævnt i forbindelse med elevplanerne. Da det i 2006 politisk blev vedtaget, at lærerne skulle lave elevplaner for hver enkelt elev i alle fag, mente Venstres daværende undervisningsminister Bertel Haarder, at planerne kunne spare tid.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
26. august 2019, kl. 08:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Lærer skal rådgive minister: Min mission er at afskaffe elevplanerne

"På længere sigt vil det spare mødetid. Så skal man ikke sidde og snakke så meget, så har man det i stedet på skrift", sagde Bertel Haarder i TV2 Nyhederne i 2006, da elevplanerne blev en realitet. Hensigten var, at elevplanen skulle styrke evalueringen og samarbejdet mellem skole og hjem.

Haarder: Elevplaner kan erstatte møder med forældre

Men det var ikke tidsbesparelser forårsaget af elevplaner, som var på dagsordenen, da DLF holdt kongres samme år. Det var det modsatte. Mange lærere manglede tid til arbejdet med elevplanerne. Flere skoler og kommuner søgte om dispensation fra krav til elevplanen, og i 2009 fik 172 skoler lov til at gå i gang med forsøg. Kort efter fik skoler via udfordringsretten mulighed for at blive fritaget for kravet om, at alle fag skulle omtales i hver enkelt elevplan.

Og nu gik regeringens regnestykke pludselig den anden vej - forsøgene med mindre planskrivning skulle frigive tid svarende til 23 millioner kroner. Problemet var, at de fleste kommuner ikke havde sat tid af til at udarbejde elevplaner og derfor heller ikke kunne fjerne tiden igen.

Haarder: Tid fra elevplaner kan gå til mere undervisning

Digitale planer 2013

I 2013 blev kravene til elevplanen ændret med folkeskolereformen. Med ændringen skal elevplaner være digitalt tilgængelige for forældre mindst en gang om året, men det er ikke alle fag, der skal indgå på alle klassetrin. Daværende undervisningsminister Christine Antorini forsvarede elevplanerne i folketingssalen. De har været brugt forkert, men digitaliseringen vil gøre elevplanerne mere fremadrettede, lød det fra ministeren.

"Det er et godt værktøj, dels hvis der er lærerskift, men også til en styrket samtale mellem elever, forældre og lærere", sagde Christine Antorini.

Antorini afviser, at læring skal styres fra Christiansborg

Men elevplanen volder fortsat bøvl. I januar 2014 offentliggjorde Undervisningsministeriet en rapport fra konsulentfirmaet Muusman. Rapporten konkluderer, at der er plads til forbedringer:

"Formålene med elevplaner fremstår uklart for både elever, forældre og lærere. Særligt lærerne finder det vanskeligt at bruge elevplanerne", stod der i rapporten.

Rapport: Formålet med elevplaner er uklart

Og da Merete Riisager i foråret lancerede sit frihedsforsøg, søgte knap halvdelen af de 12 ansøgerskoler om fritagelse fra netop elevplanerne.

Kun få skoler har søgt Riisagers frihedsforsøg

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kampen om elevplanerne

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS