Kampen mod mobning kræver fælles strategi

Ledelsen skal være tydelig og udvikle antimobbestrategier og stå for en god samarbejdskultur og sørge for, at hele skolen deltager i at bekæmpe mobning.

»De skoler, der har flyttet sig mest i positiv retning, er steder, der har kørt stabilt. Skolernes ledelse har været tydelige og aktive i arbejdet, og lærerne har samarbejdet om strategier mod mobning«, siger antimobbekonsulent Sidsel Stenbak fra Amok.

Hun refererer til »50 skoler mod mobning«, der har kørt i tre år.

»Undersøgelsen viser tydeligt, at der ikke findes en tryllestavsløsning mod mobning. Der er ingen enkelte løsninger eller én metode, der virker. Det er det lange seje træk, der tæller. Det handler om skolekultur, lærerkultur, og om hvordan man får didaktikken knyttet til arbejdet. Gryden skal hele tiden holdes i kog«, fremhæver Sidsel Stenbak.

Hun fortæller, at der er et dybtfølt ønske hos lærerne om at gøre noget mod mobning. Alligevel oplever flere elever, at lærerne ikke ser den mobning, der foregår.

Undersøgelsen viser, at det er en meget moderat bevægelse, der sker, når man arbejder med enkeltstående antimobbestrategier. Det bedste er langsigtet arbejde mod mobning.

Vi gør noget sammen

Nogle skoler har indført trivselsdage, en grøn dag eller gennemført kampagner, der har fungeret godt. Især de steder, hvor man gør noget for indskoling, mellemtrin og udskoling. Men mange steder fokuserer man ikke på udskolingen.

»Det bedste er, når der er en fælles forståelse af, at det her er noget, vi gør sammen. Men selv på de skoler er der stadig lærere, der tænker undervisning og elevernes sociale liv adskilt. Der er også lærere, der står af, simpelt hen fordi de i øvrigt føler sig overbebyrdet med arbejde«, siger Sidsel Stenbak.

At have et synligt fællesskab fungerer godt, ligesom idræt kan hjælpe mod mobning.

»Det er forskelligt, hvad der fungerer på de enkelte skoler, men frem for alt er det godt at bringe noget glæde og lettelse ind i hverdagen. Det giver et fællesskab«.

Det er lykkedes for adskillige skoler at knække mobbekurven. Undersøgelsen viser, at en legepatrulje kan være et godt initiativ, bare man passer på, at eleverne ikke får en politibetjentrolle eller synes, at de skal kunne klare at løse konflikterne. En struktureret begyndelse og afslutning på timerne giver også gode resultater. På en skole har de haft stor glæde af, at lærerne møder lidt tidligere om morgenen og er i klassen et stykke tid, før det ringer ind.

Der er også metoder, der kræver viden og indsigt. For eksempel advarer Sidsel Stenbak imod at bruge »den varme stol« eller klassemødet, hvis man ikke har stor indsigt i metode og klasse.

»Den skal bruges med stor indføling. Det kan blive en udstilling af en enkelt elev. Hvis det pæneste, man kan sige om en klassekammerat, er, at hun har et pænt penalhus, eller at hun er god til at græde, så virker det jo stik imod hensigten«, siger Sidsel Stenbak.

»En af de skoler, der har oplevet et stort fald i mobningen, har aldrig tidligere arbejdet med antimobbestrategier. De satte massivt ind og har fået et godt samarbejde. Her samarbejder lærere og pædagoger og udnytter hinandens forskellige faglighed. Det virker rigtig godt«.

Stort ydre pres på lærerne

Arbejdet på nogle af de 50 skoler har været udsat for voldsomt pres, og hele 24 er faldet fra i løbet af de tre år. Det påvirker det samlede resultat.

»Skoler er lukket, ledere skiftet ud. Skoler er slået sammen, og nogle af tovholderne er blevet fyret. Det har givet frafald. Der er et stort ydre pres på lærerne, samtidig med at de skal sætte sig ind i dette arbejde. Det er anstrengende, og dér er det vigtigt, at ledelsen kan holde fast. Det er en meget stor opgave at holde dampen oppe i tre år. Den energi og gejst, der var i begyndelsen, kan fordampe hen ad vejen. Men energien er mærkbar på de skoler, der 'kom i land'«, siger Sidsel Stenbak.