Kampagnen er rettet mod de offentlige arbejdspladser og er et af de første skridt i den styrkelse af Videncenter for Arbejdsmiljø, som blev besluttet som led i kvalitetsreformen og den trepartsaftale, der blev indgået i 2007 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner samt LO, FTF og AC.
Cirka 10-12 procent føler sig ofte stressede, og stress må her ikke forveksles med travlhed. Den kortvarige stress, når man har travlt og mestrer situationen, er helt normal, men det er den langvarige stress, der slider og gør folk syge. Derfor fokuserer kampagnen på, hvordan man kommer fra stress til trivsel.
"Stress rammer individuelt - men skal løses i fællesskab", er et af kampagnens slogans. I de kommende uger sender videnscentret kampagnepakker ud til 20.000 offentlige ledere med personaleansvar. Heri er blandt andet to nye publikationer med opsamling af viden, om hvordan man bevæger sig fra stress til trivsel.
I løbet af året sætter videncentret mødeaktiviteter i gang - også på opfordring - på offentlige arbejdspladser med inspiration til trivselsarbejdet, og 1. februar viser Danmarks Radio det første af fire nye programmer i serien Godt Arbejde.
Kampagne: stress skal løses i fællesskab
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.