Kamp på sundhedsområdet gør det svært at finde arbejde

En beskæftigelsesundersøgelse har vist, at 35 procent af de uddannede professionsbachelorer i ernæring og sundhed endnu ikke har været i beskæftigelse på baggrund af deres uddannelse.

En mulighed for at få flere hurtigt i relevant beskæftigelse er ved at sikre, at de studerende hurtigere kommer i kontakt med arbejdsgiverne via praktik, mener undervisningsminister Bertel Haarder. Det vil han drøfte med de fire uddannelsessteder. Som uddannelsen er nu, er der to praktikker, en på basisdelen og en på specialedelen. Uddannelseschef på ernærings- og sundhedsuddannelsen på Via University College, Karen Søndergaard, har ikke oplevet problemer med at finde praktikpladser til de studerende.

"Det er vigtigt med praksisnærhed, og generelt synes jeg, uddannelsen er praksisnær", siger hun.

Praksisnærheden er der både i kraft af de to praktikker, og fordi der på uddannelsen bliver undervist i emner, som der er behov for i praksissituationer. For eksempel konkret undervisning i, hvordan man kostvejleder. Desuden kommer mange af underviserne på uddannelsen fra praksis.

Flere faggrupper kæmper om området

Det er især dimittender med speciale i human ernæring, ernæring og fysisk aktivitet og sundhedskommunikation, som har svært ved at finde relevant arbejde. Human ernæring er samtidig det speciale, som langt de fleste dimittender har. 46 procent, viser undersøgelsen.

En af årsagerne til, at mange endnu ikke har været i relevant beskæftigelse, er, at ernærings- og sundhedsområdet er et område, som mange gerne vil beskæftige sig med, mener Karen Søndergaard.

"Vi kæmper med mange andre faggrupper, som også gerne vil noget med området. Der er for eksempel mange sygeplejersker, som også synes, vores område er spændende, og nogen af de faggrupper er måske mere kendte end os".

Hun foreslår, at sundhedsplejerskers opgaver for eksempel kan deles ud på to faggrupper.

"Dem med human ernæring kan gå ind og dække den del af sundhedsplejerskens arbejde, der handler om ernæring. Det ville faktisk blive udført mere kvalificeret, hvis man havde en professionsbachelor i ernæring og sundhed med speciale i human ernæring til det, men det er klart, at de andre ting, som sundhedsplejersken kan, det kan dimittenden med human ernæring ikke", siger hun.

Men en del af forklaringen er også, at uddannelsen fortsat er forholdsvis ny.

"Det handler om at få banket nogle døre ind og også at få en politisk accept og vilje til at det her er noget, der er behov for".

Flere oplagte arbejdspladser

Med ansvaret for det forebyggende arbejde er kommunerne en oplagt arbejdsplads for de færdiguddannede, mener Karen Søndergaard. Men det kan være, at kommunerne endnu ikke er færdige med at udvikle planer over indsatsområderne, og at de derfor endnu ikke er klar til at ansætte professionsbachelorerne i ernæring og sundhed. Det kan sammen med manglende økonomi til forebyggelsesområdet også være to af årsagerne.

Det er ikke kun på det offentlige arbejdsmarked, der brug for sundhedsbachelorerne, mener hun.

"Det handler også om at få de store virksomheder til at forstå hvordan de skal lave sundhedsfremme for deres medarbejdere. Det er helt oplagt, at det er vores dimittender, der står for det".

Beskæftigelsesundersøgelsens resultater overrasker ikke Karen Søndergaard, for de hænger fint sammen med de beskæftigelsesundersøgelser, som uddannelsen selv gennemfører.

"Vi ved jo godt, at det ikke er ligesom med sygeplejersker, hvor der bliver skreget efter deres arbejdskraft. Og vi fortæller vores studerende, før de starter, at det med at få arbejde efter uddannelsen altså ikke går per automatik".