Det viser en karakteranalyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemført for Ugebrevet A4. Den viser for eksempel, at tager man en elev, hvis forældre ingen uddannelse har, er karaktergennemsnittet 7,36, hvis eleven går i en skole, hvor mindre end 20 pct. af børnene har forældre med mellemlang eller lang videregående uddannelse. Har over 60 pct. af elevernes derimod forældre med længere uddannelser, er karaktergennemsnittet 8,12.
"Blandede klasser giver læreren blod på tanden. De betyder også, at de svage elever får gode eksempler på, hvordan man fungerer fagligt og socialt. Samtidig er der i blandede klasser en vis andel af veluddannede forældre, som stiller krav til lærerne og bakker op om det, der sker i skolen". Det er nogle af de forklaringer, Beatrice S. Rangvid, der har forsket i kammerateffekten på Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, giver i ugebrevet.
Hun understreger, at når de socialt stærke elever er med til at hæve de svagere elever fagligt op, så går det ikke ud over deres egne præstationer. Der er dog grænser for kammerateffekten. Når andelen af de socialt svageste kommer over 30 procent, kan kammerateffekten ikke længere klare opgaven.
Kammerat-effekten slår igennem på karakterer
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.