Kalder DLF-opfordring "fejlskud": Pengene kan bruges til lavere klasseloft

Det vil være en rigtig dårlig deal for folkeskolen, hvis regeringens støttepartier lytter til Danmarks Lærerforening og KL's fælles opfordring om at sende næste års lærermillioner ud til kommunerne uden bindinger.

For uden bindinger er der ingen garantier for, at de ekstra pengene ved puljens udløb efter 2023 fortsat vil gå til folkeskolen, lyder det fra en højst uforstående Jacob Mark (SF).

"Jeg mener, at Lærerforeningen har ladet sig besnære af KL med deres henvendelse til os. Efter 2023 ophører puljen og overgår til bloktilskuddet. Når det sker, så sker der det, som der altid vil ske. Så går de til at dække huller i vejene eller dække ældreplejen. Jeg mener, at det er et kæmpe fejlskud fra Lærerforeningen", siger han.

DLF og KL vil have lærermillionerne uden Christiansborg-bindinger

KL og DLF: Følg ånden fra vores arbejdstidsaftale

Danmarks Lærerforening og KL sendte i weekenden en klar opfordring i et fælles brev til regeringen og støttepartierne om ikke lægge ekstra bindinger på de 400 millioner, finanslovspartierne har afsat til flere lærere i folkeskolen næste år.

Ifølge de to organisationer vil en tildelingsmodel uden stramme bindinger følge ånden fra den arbejdstidsaftale, der lokalt lærere og ledere på hver skole at drøfte skolens midler og opgaver.

Regeringen og støttepartierne har aftalt, at dette års beløb på 275 millioner udmøntes med en betingelse om, at kommunerne skal dokumenter, at pengene rent faktisk er gået til flere lærere. Men Danmarks Lærerforening og KL frygter man, at partierne vil lægge ekstra bindinger på næste års lærermillioner.

Finanslov sender penge til folkeskolen

At sådan et ønske kommer fra KL, undrer ikke Jacob Mark, men han er stærkt overrasket over, at Lærerforeningen mener, at det vil være til gavn for lærerne og skolerne, siger han.

SF: Sænket loft sikrer pengene

Ifølge Jacob Mark kunne en god måde at sikre, at lærermillionerne bliver i folkeskolen efter 2023 være at binde dem til en sænkelse af klasseloftet, som i dag er på 28 elever pr. klasse.

"Et nyt klasseloft vil sikre pengene for altid, og som jeg ser det, er vi meget tæt på, at vi kan samle et flertal blandt støttepartierne for det. Det vil være historisk. Det vil være at bryde med de stadigt større klasser, som forårsager, at eleverne mistrives og ikke har det godt. Det er noget, vi historisk har kæmpet for sammen med Lærerforeningen", siger han.

København: Finanslovspenge rækker til en ekstra lærer på alle hovedstads-skoler i år

Vil ikke lytte til opfordringen

Jacob Mark fortæller, at han ikke har nogen planer om at lytte til weekendens opfordring. Han håber stadig på, at støttepartierne kan blive enige om en bindingsmodel for næste års millioner.

"Normalt lytter jeg til Lærerforeningen, men jeg er i tvivl, om det er gennemtænkt det her", siger han.

Han frygter, at opfordringen fra Lærerforeningen vil skade mulighederne for at blive enige om en bindingsmodel.

"Det kommer til at påvirke, hvad jeg kan lykkes med. For det er klart, at når lærerne og kommunerne sammen går ud og siger, at vi ikke må lægge nogen som helst bindinger på, så bliver det svært for mig at overbevise et flertal af partierne om, at det er en god ide".

Millionbeløbet til flere lærere stiger i 2022 til 550 millioner og 807 millioner i 2023.

Enhedslisten og Radikale har ikke brug for flere bindinger på lærermillionerne