Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Kaffeslabberasog andre vers til udtaletræning / Vokalfesten og andre vers til udtaletræning

Klik for at skrive manchettekst.

Winnie Garde Nielsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:21

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Materialer til udtaletræning i dansk som andetsprog er meget velkomne. At mestre sproget er nok den vigtigste enkeltfaktor i integrationen, og det er derfor vigtigt, at udlændinge tilegner sig tydelig udtale af dansk. Udtalen er ofte et forsømt område i undervisningen i dansk som andetsprog. Det gælder både i folkeskolen og i voksenundervisningen. Ordforråd og forståelse prioriteres forståeligt nok, men udtalen indgår som en vigtig del af den sproglige kompetence. At blive forstået hænger også sammen med udtale. At forstå hænger sammen med at kunne skelne mellem de små forskelle i udtale, der hænger sammen med forskelle i betydning.

»Vokalfesten« henvender sig til undervisere for voksne i dansk som andetsprog. Den argumenterer godt for udtaleundervisning og sit fokus på vokaler, tryk og endelser. Første del af bogen består af afsnit med overvejelser og gode råd til underviseren. Der refereres til Austins sproghandlingsteorier og undervisningsvejledninger, og der er gode råd til daglig systematisk praksis, også til den fonetikforskrækkede lærer.

I anden del af bogen er vægten lagt på aktiviteter. Udgangspunktet er en oversigt over vokallyde, Den store vokalmenu. Der er kopiark, hvortil der er detaljerede beskrivelser af fremgangsmåder til aktiviteterne. Der arbejdes med udtale-gymnastik, sange, rim og remser og sproglige lege, for eksempel vokal-lotto og vokal-tips. Andre aktiviteter er dramatisering, dialoger og relevante ordforrådslister med dagligvarer, for- og efternavne, byer og de 30 hyppigste ord i danske romaner. »Kaffeslabberas« er beregnet til selvstudium i udtale eller til undervisningsbrug, eventuelt sammen med »Vokalfesten«. Der hører cd, vokaltavle, -plader og -brikker til bogen. Der lægges vægt på aktiviteter, udtale-gymnastikken, og der lægges op til hjemmearbejde. Bogen er opbygget som en ABC-bog med humoristiske rim til hvert bogstav og vokal-diktater. Til hvert bogstav er der ordforklaring og udtalekommentarer og liste over faste udtryk. I udtalekommentarerne gennemgås de forskellige udtaleformer, et bogstav kan have, med eksempler. Ord forklares, også mere nuanceret sprogbrug.

ABC-siderne er et godt udgangspunkt for aktiviteter og samtaler om indhold og udtale. Teksten er voksen og humoristisk, den minder om Halfdan Rasmussens, men ideerne kan også bruges i folkeskolen.

»Kaffeslabberas« og »Vokalfesten« er et inspirerende og brugbart materiale i dansk som andetsprog for spor 2 og 3, der sætter fokus på udtaleområdet. Tonen er humoristisk og engageret, og materialet bæres frem af viden, erfaring og engagement. Et velegnet og inspirerende materiale. Selv om målgruppen er unge og voksne udlændinge, kan lærere i folkeskolen også have gavn af det.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kaffeslabberasog andre vers til udtaletræning / Vokalfesten og andre vers til udtaletræning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS