Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Kæde af lærere fra Roskilde til København

”God arbejdslyst – bare det var os!”, stod der på bannere i den lange menneskekæde, som lockoutede lærere dannede tirsdag morgen. Albertslund Lærerkreds stod for initiativet, der blev støttet af mere end 15 lærerkredse. Bilister dyttede, og folk vinkede til lærerne.

35 kilometer kæde af lockoutede lærere mødte morgentrafikanterne mellem Roskilde og København i morges

Foto: Tina Holst
Helle Lauritsen
Start debatten
9. april 2013, kl. 14:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Langs Roskildevejen hele vejen de 35 kilometer fra Roskilde til København stod tusindvis af lærere i morges mellem kl. 7.30 og 8.30 for at hilse på alle de mennesker, der var på vej på arbejde i morgenmyldertiden. "Vi fyldte fra Roskilde til København med et lille slip ved Hedehusene", fortæller Maiken Amisse fra Albertslund.

Over hundrede lærere fra Furesø Kommune var også taget ud til aktionen for at sige godmorgen til morgentrafikanterne og vinke. "Vi har mødt mange positive reaktioner. Folk råbte kampråb til os og dyttede", siger Tina Holst fra Furesø. "Vi arrangerer Roskildevej-aktionen for at vise på en anderledes og kreativ måde, at vi er mange, der står sammen om et budskab til KL, regeringen og befolkningen. Vi vil signalere, at det ikke er os, der ønsker at konflikte - vi vil bare gerne undervise. Vi ønsker at vende tilbage til arbejdet og få afsluttet denne her konflikt på en ordentlig og løsningsorienteret måde", siger Signe Egebjerg Larsen, en af de lockoutede lærere bag aktionen. "Jeg ville bare ønske den her konflikt snart slutter, så jeg kan komme tilbage til mit arbejde igen", siger Nikolaj Gunnarson, lockoutet lærer. "Det er rigtig hårdt at være lockoutet, både for sin faglige stolthed og for pengepungen. Jeg synes jo, at jeg gør et rigtig godt stykke arbejde som lærer, og så er det altså virkelig hårdt at blive nedgjort så meget, som KL har gjort i deres kampagne", siger han.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Kæde af lærere fra Roskilde til København

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS