Inden for de næste tre til fem år skal der ske en mindre revolution i folkeskolen. Ifølge forskningsminister Jytte Hilden skal alle lærere og elever nemlig have en computer stillet til rådighed.
Computerplanen skal falde i tre etaper: I første omgang skal samtlige danske seminarielærere have en computer med hjem. Pengene til denne del af planen er allerede indregnet på næste års finanslov. I anden fase er det meningen, at tilbuddet skal udvides til også at omfatte de omkring 60.000 skolelærere i Danmark. Og endelig er det planen, at alle elever inden for fåår skal have samme tilbud. Prisen anslås til at blive cirka fem milliarder kroner.
Skolekonsulent for Ballerup Kommune Johan Jacobsen sagde til Information den 23. august:
- Det er muligvis en meget god idé, at hver elev får sin egen computer, men det medfører en lang række omkostninger, som man ikke må glemme. For eksempel kan man give sig til at regne på antallet af teknikere, der skal til for at holde maskinerne kørende.
Jytte Hildens computerplaner
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.