Cd'en her er en særdeles lødig og velklingende præsentation af nye salmer fra de sidste tre årtier.
Teksterne omhandler tanker om liv, død og kærlighed og refleksioner over kristne temaer og virker med ordvalg og tematik vedkommende. Det er forfattere som blandt andre Johannes Møllehave, Lars Busk Sørensen, Jens Rosendal og Hans Anker Jørgensen, vi møder. Komponisterne er for eksempel Willy Egemose, Hans Holm, Erik Sommer og Erling Lindgren.
Stilmæssigt er der stor spredning på melodierne og arrangementerne, fra traditionel koral-stil til jazzballader.
Musikken spilles af Willy Egemoses trio, og sangene synges af solister og kor - professionelt og smukt.
En af solisterne er Daimi, en anden er Willy Egemose, og de er sikkert kendte, hvorimod Janne Marks fortolkning af 'Der hænger du i det høje kor' fortjener en særlig omtale. Det er så smukt fortolket og udført.
En af Johannes Møllehaves tekster handler om den situation, hvor man skal tage afsked med en døende ven. En gribende tekst, men en musikalsk udlægning, jeg slet ikke kan følge.
Bortset fra i denne sang synes jeg, tekst, musik og udførelse supplerer og klæder hinanden fint.
Jorden skal danse
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.