Jorden er flad

Der har været tre perioder med globalisering, skriver journalist og succesforfatter Thomas L. Friedman i "Jorden er flad": Globalisering 1.0 fra 1492, da Columbus stævnede ud og åbnede handlen mellem den gamle og den nye verden. Globalisering 2.0 fra omkring 1800 til cirka 2000, hvor "verden skrumpede fra størrelse medium til en størrelse small". Og nu Globalisering 3.0, hvor verden krymper fra small til lillebitte, og dermed begynder en helt ny tidsalder.

Det er på denne påstand, hele bogen er bygget op. I 1.0 var lande den dynamiske faktor, der globaliserede. I 2.0 var det virksomheder, men nu i 3.0 er særpræget, at enkeltpersoner kan arbejde sammen og konkurrere globalt. Og mens de to første perioder var styret fra Europa og USA, så betyder den personlige computer og det fiberoptiske kabel, at vi nu kan kommunikere billigt og hurtigt med hele verden. Jorden er blevet flad.

Thomas Friedman skriver i den amerikanske journalistiske tradition, hvor konkrete eksempler bruges til at vise udvikling og tendenser. Det gør han blændende, og afsnittet med formlen NK + LK > IK er særdeles spændende for skolefolk. IK (intelligenskvotienten) "betyder stadig noget" i den flade verden, konkluderer han. Men NK og LK (nysgerrighedskvotienten og lidenskabskvotienten) betyder "endnu mere". Læs bogens afsnit her på sitet til højre under "Ekstra".

Bogen er spændende og tankevækkende. Men mest som en række billeder af, hvad der er ved at ske. Og billederne er konsekvent set gennem et liberalt objektiv. Som analyse, der kan give forståelse, fungerer den ikke ret godt. Der skelnes ikke mellem det uafvendelige, det mulige og problemer eller risici. Men Freidman beskriver befriende ærligt, hvor chokeret han blev, da han blev gjort opmærksom på, at den udjævningsproces, han beskriver, blev identificeret af Karl Marx og Friedrich Engels i Det Kommunistiske Manifest allerede i 1848. Men han bruger ikke chokopdagelsen til ret meget. Verdens største detailkæde, Wal-Mart, beskrives for eksempel som en virksomhed, der har forstået globaliseringens fordele, men firmaets kyniske personalepolitik og dens ødelæggelse af de ansattes sygesikring overses helt. De aggressive kapitalfonde som en del af globaliseringen analyseres heller ikke.

""