Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

John E. Olesen

Bente Loren Karstensen
Hendriksholm Skole
Start debatten
3. maj 2001, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Der blev stille på Hendriksholm Skole i Rødovre mandag den 2. april 2001, da vi modtog den triste, men ikke helt uventede besked, at vores inspektør John var død. John kæmpede, som den fighter han var, længe mod sygdommen, der ved juletid sidste år var så alvorlig, at han måtte opgive at komme på arbejde. John blev kun 58 år.

Folkeskolen nr. 18 2001

John blev uddannet på Herning Seminarium i 1967. Han flyttede til København. Her tog han uddannelse på idrætshøjskolen. Senere blev han ansat som lærer på Valhøj Skole, hvor han hovedsagelig underviste i matematik og idræt. I disse år var John desuden aktiv både som fælleslærerrådsformand og som kasserer i Rødovre Lærerforening.

I 1980 blev John ansat som viceinspektør på Skolen ved Milestedet, hvor han efter få år også blev inspektør. Her arbejdede han energisk og engageret, og han var blandt andet medvirkende til, at skolen fik oprettet et lokalhus. Her kunne beboere, både med og uden skolesøgende børn, mødes i fritiden på skolen til fælles samvær og gensidig glæde.

Da skolen i 1990 skulle nedlægges som folkeskole, og elever og lærere flyttede til Hendriksholm Skole, fulgte John med som inspektør her.

For John var det vigtigt at være synlig for alle i skolen. Han mødte dagligt så tidligt om morgenen, at han kunne nå at gå ned ved indgangen og modtage elever, lærere og måske sludre lidt med nogle forældre.

Det var til det sidste af stor betydning for John at være leder på en skole, der var udviklingsorienteret. Han opmuntrede og opfordrede hele tiden sine medarbejdere til at være med!

John havde fundet lykken med vores kollega Margit, som vi nu sender vore tanker og dybeste medfølelse.

En del af deres til tider sparsomme fritid blev brugt til Johns store interesse - sejlbåden og sejlads. John og Margit havde fremtidsplaner om at skulle sejle meget mere.

De fik desværre kun få år sammen.

Det er med sorg i sindet, at vi, dine kolleger, 'kipper med flaget' (som John tit selv sagde).

Æret være Johns minde.

På vegne af kollegerne på Hendriksholm Skole

Bente Loren Karstensen

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

John E. Olesen

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS