Joan Olivares

Dagen efter påskeferien fik vi den sørgelige meddelelse, at Joan Olivares, Havremarkens Skole i København, var afgået ved døden anden påskedag. Vi vidste godt, at Joan var alvorligt syg, men havde håbet, at hendes optimistiske og standhaftige kamp mod sygdommen havde givet hende mange gode år endnu. Vi har med Joans død mistet en nærværende, engageret, munter, varm og respekteret kollega. Joan kunne man altid regne med - til en diskussion, et godt råd og ikke mindst en god og fortrolig snak.

Joan tog gennem 14 år mod børnehaveklassebørnene med stor professionalisme og entusiasme. De nye elever blev med blid og kyndig hånd langsomt gjort parate til deres videre skoleliv.

Joan bar sin sygdom med stor værdighed, og med ro og afklaring tog hun imod, hvad dagen måtte bringe. Det var vi fulde af beundring over. Joans optimistiske sind gjorde det lettere for os at bære at se hende syg. Hun hjalp os på vej i de svære samtaler. Det er svært at rumme, at vi aldrig mere skal tale med hende, høre hendes klare meninger og mærke hendes latter på lærerværelset. Joan blev kun 51 år, og vores tanker går til hendes familie og især til hendes mand Guillermo og hendes søn Nicolas, som nu må videre uden Joan i deres hverdag.

Medarbejderne ved

Havremarkens Skole