Et væld af fotos præger disse to bøger, der som de første i en ny serie er beregnet til den indledende del af natur/teknik. De er udgivet med økonomisk støtte fra henholdsvis stål- og glasbranchen, og det har resulteret i to farverige og særdeles indbydende fagbøger.
Ideen med serien er at følge en produktion fra råstof til færdigvare blandt dagligdags ting, samtidig med at også miljø- og genbrugsspørgsmål inddrages.
Udgangspunktet tages i for eleverne kendte ting og herudfra forklares så de enkelte led i forarbejdningen. I hæftet om jern følges en skrotbil gennem omsmeltning til nyt stål og videre til skibsbygning og trappekonstruktioner. I glas-hæftet afleverer en dreng en pose flasker til genbrug - på bryggeriet og som omsmeltning til industriglas, og produktion af kunstglas behandles også.
Vanskelige ord er forsynet med delestreger, og såvel sprogligt som layoutmæssigt er bøgerne gennemarbejdede og overskuelige. Svage læsere vil kunne følge med i størstedelen af indholdet ved blot at kigge på den lange række af trinvise, instruktive og gode fotos. I hvert hæfte er der en kort lærervejledning, hvor der gives baggrundsinformationer. De to første titler i denne nye serie er med til at dække et stort behov for gode og fagligt velfunderede materialer til en individuel, faglig læsning på de første klassetrin.
Jer / Glas
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.