Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Jelved: Vi kan ikke bare kopiere Singapore

"Vi kan lære noget af Singapores fokus på lærerkræfterne, men vi kan på ingen måde bare kopiere", lyder det fra Marianne Jelved. Hun har i dag haft besøg af hjernen bag Singapores uddannelsessucces, professor S. Gopinathan.

Foto: Andreas Brøns Riise
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
3 kommentarer
10. maj 2011, kl. 10:27

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Professor S. Gopinathan fortalte på et møde arrangeret af Socialdemokraterne og de Radikale om, hvordan Singapore efter at være blevet selvstændig i 1965 har satset hårdt på at skabe et af verdens bedste uddannelsessystemer.

"Når han var i landet, ville vi benytte lejligheden til at høre en mere nuanceret historie om uddannelsessystemet. Nu har vi hørt fra alle mulige skolefolk, der er kommet begejstrede hjem fra Singapore.Folkeskolens dækning var den mest balancerede, men ellers har det været fuldstændig ukritisk, hvad man har hørt", fortæller Marianne Jelved.

Helt forskellige forudsætninger

Efter at have hørt om systemet fra hestens egen mund er Marianne Jelved da også sikker på, at vi ikke uden videre kan kopiere Singapores succes.

"Deres udvikling er meget historisk betinget. Samtidig er det et multietnisk land, som gør det nødvendigt at gøre skolene tosprogede. De har en helt anden baggrund og historie, som passer med at der er så meget disciplin og flid. Det passer overhovedet ikke til danske forhold", siger hun.

Den radikale uddannelsesordfører kan godt lide den måde, Singapore har kigget sig omkring og set på, hvad fremtiden vil kræve.

"Det er lige præcis den diskussion, vi mangler i Danmark. Hvordan skal skolen være for at leve op til det fremtiden vil kræve af børnene. I stedet for at fokusere på Pisa-resultater".

Og så kan hun godt lide, at Singapore fokuserer på at få de bedste lærere og efteruddanne alle.

"Det er utroligt, at Singapore kan efteruddanne alle lærere, og så kan et rigt land som Danmark ikke. Det kan vi godt lære noget af".

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jelved: Vi kan ikke bare kopiere Singapore

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS