Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Jelved: Lær af Norden om modersmålets betydning

Folketingets uddannelsesudvalg er netop vendt hjem fra en studietur i Norden, hvor politikerne bl.a. søgte efter svaret på, hvorfor finske børn klarer sig så godt i målinger af skolefærdigheder. Marianne Jelved (R) blev ikke mindst inspireret af, at Sverige og Finland ser tosprogethed som en styrke.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
8. marts 2002, kl. 15:49

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Svaret på, hvorfor finske børn klarede sig som fremragende i OECDs Pisa-test, fandt politikerne ifølge Marianne Jelved ikke:

Marianne Jelveds ugebrev

"Når vi spurgte, fik vi følgende tre forklaringer: 1. enhedsskolen, dvs. at skolen er for alle børn. 2. at film i tv er tekstet, hvilket øger læsningen. 3. der er gratis brug af kommunebibliotekerne. Alle tre forhold gælder også i Danmark. I Finland indgår der mange test i skolen. Måske er børnene simpelt hen bedre til at klare test-situationen?" overvejer hun i sit ugebrev på Det radikale Venstres hjemmeside.

Til gengæld blev hun meget inspireret af ikke mindst et besøg på en skole i Rinkeby, en forstad til Stockholm med beboere af cirka 100 forskellige nationaliteter. Skolen var præget af vold og hærværk i 1980'erne, men har fået vendt udviklingen gennem et tæt samarbejde mellem skole og familier:

"I Sverige anses det som en uvurderlig fordel, at børn kan mange sprog. Det er også en fordel for Sverige i fremtiden, for Sverige skal som nation og samfund klare sig i internationale sammenhænge. Børnene skal være gode til deres modersmål. Det er et sprog, de allerede har. Det skal de bevare og blive dygtige til. Så skal de selvfølgelig lære svensk og være gode til det. Endelig skal de lære engelsk, tysk, fransk mv. Igennem skoleforløbet øges antallet af fremmedsprog. Både i Sverige og Finland havde man gjort den erfaring, at lærer man et sprog ud over sit modersmål, så har man meget nemmere ved at lære flere fremmedsprog", skriver Marianne Jelved og beklager, at Danmark nu er "blevet 'begavet' med et højre-flertal præget af snæversyn og indadvendthed, der fører til, at der ikke satses på det potentiale, som børn med anden etnisk baggrund end dansk har med sig i form af deres modersmål".

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Jelved: Lær af Norden om modersmålets betydning

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS