Jelved: Hvorfor lukkethed om de nationale test?

Den nationale læsetest er for svær, den gør eleverne kede af det, og den kan ikke bruges som et redskab i undervisning lyder kritikken af testen, som flere lærere og elever har prøvegennemført. Opgavernes indhold er fortroligt, og Radikale Venstres uddannelsesordfører Marianne Jelved beder nu ministeren, "begrunde sin prioritering af lukkethed frem for åbenhed, når der ikke må være offentlighed om de obligatoriske nationale test, så der kan foregå en åben debat i offentligheden om den offentlige skole".

Hendes spørgsmål bygger på den kritik, som er kommet frem i en artikel iFolkeskolen.

Hvad gør testene ved undervisningen?

At få mulighed for at diskutere testene offentligt er det første skridt, mener Marianne Jelved.

"Der skal lægges rigtig stort pres på ministeren for at få ændret lovgivningen. Det afgørende skal ikke være et spørgsmål om at spare kroner og øre ved ikke at forny testene. Det her er alt for vigtigt til, at vi ikke kan have det fremme i offentligheden", siger hun.

Derudover mener hun også, det er relevant at diskutere hvordan testene fungerer og påvirker undervisningen. Testene er adaptive, og det er meningen, at eleverne ikke skal kunne svare på halvdelen af spørgsmålene.

"Det er slet ikke sådan, hverdagen i skolen er. Her skal man helst have alle ordene i diktaten rigtigt skrevet, og derfor er det et kulturbrud, at de skal acceptere denne måde, hvor man i virkeligheden siger 'gæt! Det er 50 procent chance for, at I gætter rigtigt'. Derfor er jeg interesseret i af få testene diskuteret i offentligheden mellem fagfolk, som har med test at gøre og de lærere, som skal gennemføre dem i praksis. Hvilken indflydelse får det på den måde skolen opfattes på, skolens prioriteringer og skolekulturen? Det får vi svært ved at diskutere, fordi de ikke er offentligt tilgængelige", siger Marianne Jelved.

Hun frygter, at testene kommer til at fylde rigtig meget i skolehverdagen.

"Testene kommer til at betyde en meget større fokusering på test og dermed også en fiksering af undervisningen, som bliver knyttet op på testene, end undervisningsministeren tror, når han siger, at det bare er en brøkdel af deres tid, der bliver brugt op test én gang om året".

Tester elevernes evne til at gætte

Jelved spørger også ministeren om, "hvad det egentlig er, testene tester og dermed måler". Hendes eget bud er, at læsetesten ikke måler elevernes evne til at læse, men hvor gode eleverne er til at gætte, hvad læreren eller testen vil have dem til. Det er testopgaven med 'bøje' et klassisk eksempel på, mener hun. Eleverne skulle finde to ens lyde og blandt fem billeder vælge billederne af en bøje i havet og en mand, der bøjer en jernstang.

"Da jeg var lærer kaldte vi de skriftlige opgaver, man kan købte på et forlag, for beskæftigelsesterapi, fordi det handlede mere om at eleverne skulle gætte, hvad det gik ud på, end at de skulle øve sig i at bøje navneord. Det synes jeg også, det her dækker, og det synes jeg er betænkeligt", siger hun.

Antorini: Kritikken skal med i Rigsrevisionens rapport

Også Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini har reageret på kritikken af læsetesten. Socialdemokraterne er med i forliget bag de nationale test, og Antorini skriver nu til forligskredsen, at hun beder Skolestyrelsen om en kort redegørelse, og at hun håber på, at Rigsrevisionens rapport om de nationale test ligger klar, inden testene træder i kraft i februar.

"Desværre må vi konstatere, at der igen er kritik, og derfor vil vi have en orientering og en kommentar til den nye kritik, der er kommet og også minde om, at vi har Rigsrevisionen, som er i gang med at kigge på det her, fordi der har været så mange problemer. Den kritik, der er nu, må indgå i den evaluering, som Rigsrevisionen vil begå i forhold til hele loven om de nationale test", siger hun.

Socialdemokraternes henvendelse vil blive drøftet i foligskredsen den 16. december.

Hvad angår spørgsmålet om offentlighed, henviser hun til bemærkningerne til folkeskoleloven, hvor der om brugen af nationale test står, at muligheden for at videregive oplysninger om testen afhænger af, om medarbejdere på for eksempel den enkelte skole har brug for oplysningerne i deres arbejde.

"Fx kan det være berettiget, at de lærere, som underviser i en klasse, får adgang til testresultaterne især hvis lærerne arbejder i team", står der.

Det sikrer, at lærerne på skolerne godt kan diskutere testene som led i en faglig kvalificering, mener Christine Antorini, som pointerer, at Socialdemokraterne har gjort meget for at undgå, at offentlighed omkring indhold og resultater kan misbruges.

"Hvis det ikke kommer til at virke, som står vi en ny situation, og så må vi sige, at det ikke var det, der var lovens intention".