“Jeg tager 100 gode ideer med hjem”

Med bankende hjerte og sved i håndfladerne viser tusindvis af unge 9.- og 10.-klasseelever i disse uger, hvad de har lært. Med til at bedømme deres præstationer til afgangsprøven er et stort korps af censorer – både kommunale og beskikkede.

Censorerne bruger både tid og kræfter på opgaven, som ikke er noget, man bliver fed af. Det er kun som skriftlig censor, man får betaling ud over sin løn, men det giver alligevel rigtig god mening, for der er virkelig meget at hente fagligt, lyder det fra de censorer, Folkeskolen har talt med.

En af dem er Christina Frausing Binau. Hun er beskikket censor i naturfag og deler ellers sin arbejdstid mellem jobbet som naturfagslærer på Skolen på Duevej på Frederiksberg og som konsulent i det nationale naturfagscenter Astra.

“For mig er drivkraften en nysgerrighed over for, hvordan mit fag praktiseres på andre skoler. Jeg tager altid 100 gode ideer med hjem. Både til min egen undervisning og til Astra. Som beskikket censor kommer jeg ud til flere landsdele. Det giver et rigtig godt indblik i fagene. Man kan sige, at der er tale om praktisk videndeling mellem fagfæller. Det er jo ret smart”.

Tine Schroll er helt enig. Hun er dansklærer på Torslev Skole i Østervrå i Frederikshavn og har været censor i både mundtlig og skriftlig dansk igennem mere end 15 år – de seneste mange år beskikket.

“Man bliver simpelthen så erfaren og får et kæmpe bibliotek inde i hovedet med alle mulige måder at sætte en undervisning sammen på, som man kan bruge i forhold til sine egne elever og også give videre til kolleger”.

Nogle får ekstra forberedelsestid

Tine Schroll har i år valgt at holde en pause fra censorjobbet, for “foråret forsvinder lidt”, som hun siger, og hun har flere gange måttet opgive at passe sine kartofler og sit drivhus.

“På min skole skal man selv forhandle, hvor meget tid man skal have til at forberede sig. Jeg havde et år, hvor jeg ikke fik en eneste time, så jeg brugte min fritid på at læse 50 prøveoplæg”.

Jesper Steffensen underviser i matematik og naturfag på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg og har været censor i næsten 20 år – også beskikket – i begge fag. Han medgiver, at det kan være meget tidskrævende.

“Forstået på den måde at det er rigtig vigtigt at være velforberedt, og der er en masse læsemateriale. Men på vores skole får man indlagt forberedelsestid, når man er censor”, siger han og er godt klar over, at det langtfra er på alle skoler, det er sådan.

“Men det er totalt vigtigt. Det betyder, at man kommer velforberedt ud og kan møde de her elever på en rolig og professionel måde”.

Christina Frausing Binau synes også, censorjobbet kan være krævende – men primært i højsæsonen:

“Det peaker virkelig nu. I løbet af året bruger man til gengæld ikke meget tid på det. Hvis man er beskikket censor, deltager man måske i et censorkursus. Men 14 dage før prøven modtager man en ordentlig stak papirer eller elektroniske dokumenter fra dem, man skal være censor for. Og så går der lidt af et arbejde i gang, for som censor skal du påse, at tingene er i orden. Det vil sige, at du skal kigge det hele igennem. Mangler der for eksempel problemstillinger fra nogle elever, skal du gøre opmærksom på det. Er der noget i opgivelserne, som ikke er korrekt, for eksempel at antallet af sider, der er opgivet, er for stort, er det din opgave at påpege det. Så allerede der er du elevernes garant for, at tingene foregår, som de skal. Og det er både et stort arbejde og et stort ansvar”, siger hun.

Censorerne anbefaler, at man tager kontakt til eksaminator, så snart man ved, hvor man skal være censor – hvis det er muligt. På nogle skoler offentliggøres navnene først i sidste øjeblik.

Læs også

Postcorona

Lærere blæst bagover af eksamen i år

“Men det beror på en misforståelse, for man opfordrer både i prøvevejledningen og i censorvejledningen til, at censor og eksaminator får kontakt så hurtigt som muligt”, siger Tine Schroll.

Med god grund, mener Jesper Steffensen, for dialogen inden prøven er rigtig vigtig:

“Hvis der for eksempel er noget, man ikke forstår eller ikke er enig i, er det sindssygt vigtigt, at man får snakket med eksaminator om det og eventuelt finder sig til rette i et kompromis. Man tager på den måde en lille faglig dans, så man er nogenlunde enige om, hvilket grundlag eleverne skal til prøve på”.

Vær hjælpsom og imødekommende

En ph.d.-afhandling viste i 2021, at der kan være store forskelle på, hvordan censorerne vurderer de samme skriftlige danskopgaver. Men de censorer, Folkeskolen har talt med, oplever sjældent, at der er langt mellem karaktererne til de mundtlige prøver.

“Jeg husker ikke en eneste situation, hvor vi har ligget i hver vores ende af skalaen, og jeg oplever ofte, at vi er rørende enige om, hvad vi har set. Men det kræver altid lidt arbejde at tune sig ind på hinanden”, siger Christina Frausing Binau.

På Undervisningsministeriets hjemmeside står der blandt andet, at en censor skal være “god til at lytte og indgå i dialog samt være hjælpsom og imødekommende”.

En vigtig del af censorjobbet er da også at hjælpe med at få eleverne til at føle sig godt tilpas under prøverne, påpeger censorerne.

“Man skal jo ikke bare gå ind og sidde med armene over kors, kuglepennen klar og en timer. Hvis de er nervøse, siger jeg altid, at de bare skal tage det helt roligt, og at hvis de går i stå, så hjælper vi dem i gang”, fortæller Tine Schroll.

Hun har én gang oplevet, at en elev brød fuldstændig sammen:

“Der kiggede læreren lige lidt sådan: ’Hvad gør vi nu’. Jeg foreslog, at vi stoppede uret, og så gik jeg en lille tur med eleven og trak lidt frisk luft. Lidt efter genoptog vi prøven, og eleven fik et fint resultat. Det er jo børn, og mange har ikke prøvet det før. Så selvfølgelig skal man gøre alt, hvad man overhovedet kan, for at de føler sig trygge og godt tilpas, selv om de er nervøse”, siger Tine Schroll.

Ny på skolen og på censorholdet

Noura Abarkane kan ikke så godt tale med om fordele og ulemper ved censorjobbet – endnu. Hun er nemlig helt ny på holdet og skal være censor i dansk og kristendom på tre skoler i nærområdet.

Det var en del af jobbeskrivelsen, da hun sidste år blev ansat i udskolingen på Dyssegårdsskolen i Hellerup.

“Jeg har aldrig haft nogen til en afgangsprøve før – hverken som eksaminator eller som censor – så det var lidt sådan ’uha’, og jeg tænkte, at der godt nok var meget, jeg skulle have styr på”, siger hun.

Ligesom Jesper Steffensen har Noura Abarkane fået ekstra forberedelsestid til censorjobbet, men indtil videre har hun ikke haft brug for det.

“Jeg har inkorporeret det i min egen forberedelse, fordi jeg har 8. klasse i dansk og samfundsfag i år, så der har jeg under alle omstændigheder været nødt til at læse prøvevejledningen løbende for at sikre mig, at jeg underviser dem i det rigtige”.

Hun glæder sig – og er også lidt nervøs. Mest ved tanken om, at det er hende, der skal lægge ud med en karakter over for eksaminator:

“Så jeg skal ligesom være ret skarp på, hvad der forventes af eleverne. Hvis jeg ligger alt for højt eller for lavt, bliver det måske lidt … akavet”.

Der er ingen obligatoriske censorkurser for kommunale censorer, som der er for de beskikkede. Det er derfor op til én selv – eller skolen – at sikre, at man bliver klædt på til jobbet.

Noura Abarkane har fået lov til at øve sig på en 9.-klasse, hvor hun har været meddansklærer. Her har klassens lærer afholdt ’prøveprøver’, hvor Noura Abarkane har haft rollen som censor.

“Jeg stillede alle mulige spørgsmål, og hun har hjulpet mig virkelig meget, for hun er meget erfaren”, siger Noura Abarkane, der anbefaler andre nye censorer at gøre det samme og få en slags mentor i en erfaren kollega, “der er klar til at svare på alle de spørgsmål, man kommer med”.