Japansk formel giver godt samarbejde

Ledelsen på Dybbøl-Skolen ved Sønderborg gør en indsats for, at lærernes arbejdsmiljø ikke smadres af arbejdstidslov og reform. De lytter og handler på problemer, mener lærer og arbejdsmiljørepræsentant på skolen, Annemette Nørgaard.

I oktober måned kvitterede lærerne ved at indstille skolen til en kommunal pris for de gode intentioner. Prisen på 20.000 kroner gik til nogle andre, men der er en god proces i gang, synes Annemette Nørgaard.

»Overordnet set har vi et godt arbejdsmiljø«, siger Annemette Nørgaard, der på et kursus i arbejdspladsvurderinger fik idéen til at bruge den japanske evalueringsmetode Kaizen som et værktøj til at skabe en bedre arbejdsdag.

Kaizen betyder løbende forbedringer. Filosofien stammer fra Japan, og tanken er, at anerkendelse af medarbejderne er godt for outputtet - at det skaber en bedre skole at inddrage lærerne i beslutningsprocesser.

Så på Dybbøl-Skolen har lærerne og pædagogerne siden oktober sat små gule sedler på en tavle over ting, de gerne vil have, at der bliver gjort noget ved. Det kan være små ting som at få udskiftet en pære i et bestemt lokale, men også større ting som forberedelseslokaler til pædagogerne.

En gang om måneden mødes lærere og ledelse så og drøfter de efterspørgsler, det pædagogiske personale har skrevet op.

»Der er allerede en masse forslag - det går ret hurtigt«, siger Annemette Nørgaard.

Kaizen-tavlen er det håndgribelige tegn på, at ledelsen tager lærernes forbedringsforslag til mere end blot efterretning. På tavlen hænger det, som kaldes et »forbedringshjul«. Hjulet består af de fire faser »besluttet«, »planlagt«, »implementeret« og »evalueret«. Så kan enhver se, hvor langt rundt i forbedringshjulet de forskellige forslag er nået.

»Vi kan som lærere se, at der bliver lagt en plan for forbedringer. Ved at ledelsen forpligter sig på samarbejdet, kan vi mærke, at der bliver gjort noget ved arbejdsmiljøet«, siger Annemette Nørgaard, der er rigtig glad for dialogen med ledelsen.

Lige nu er Kaizen-tavlen præget af post-its om fysiske forbedringer på skolen. Det mener Annemette Nørgaard hænger sammen med, at ledere og personale er gode til at tage tungere emner som stort arbejdspres individuelt.

»Vi har en ledelse, som er meget åben, forstående og dialogisk og har sloganet 'Man skal sige tingene der, hvor der kan gøres noget ved dem'. Det betyder rent faktisk, at når en medarbejder føler sig presset, går vedkommende til ledelsen, og de finder i fællesskab en løsning. Det er sjældent nødvendigt at inddrage tillidsrepræsentanten, men det sker selvfølgelig«, siger hun.

Skolen har gennemført en trivselsmåling og placerer sig »i den gode ende af god«, siger Annemette Nørgaard.