Jaget vildt

I Gyldendals serie "Junior" udkommer der lidt af hvert. Der er formidable titler imellem, for eksempel "Dem i nr. 9" af Thomas Oldrup. Men også noget, der ligner regulært venstrehåndsarbejde fra ellers fortrinlige skribenter. "Jaget vildt" er sådan en om'er.

Bogen fortæller om præstesønnen Johan på 12, der er forelsket i Anne, en fattig fiskerdatter. Og om Morten, der måske, måske ikke, driver med det okkulte, og som arresteres af grev Adelkranz. Og en hel masse andre personer, der overfalder nogen og flygter (eller gør de?) og måske dukker op andre steder igen. Også i bogen.

Bogen opruller et stort galleri af personer. Men de er alle helt løst tegnede og drives ind og ud af siderne med hensigter, som ikke altid er klare. Og der postuleres en dramatik og spænding, som jeg ikke oplever i bogen. Men på side 22 kom jeg alligevel i dialog med teksten:

"Johan løb tilbage til Anne, og sammen gik de hen mod huset. Bag en stabel brænde kunne de holde øje med vinduet i Mortens stue. 'Hvorfor skulle greven også komme i aften?' spurgte Anne [det spørger jeg også om]. Det kunne Johan ikke svare på [kan forfatteren mon det?]. Han turde ikke fortælle Anne, at han gerne ville være sammen med hende i nogle timer i stedet for bare at følge hende hjem [nåhhrr, det er ikke en spændingshistorie, men en maskeret kærlighedshistorie, vi er i gang med her - så forstår jeg bedre]. Måske troede hun, at greven var noget, han fandt på [det gør jeg efterhånden også]. Hvis ikke der var nogen greve at udspionere, kunne han jo bagefter gå en lang tur med hende i hånden [gaaaaab - skulle vi ikke have spænding?]. Anne gabte [jeg sover næsten]. Men hun gav alligevel hans hånd et klem [hey - læseren vil altså også gerne røres lidt]".

Som forfatteren skriver: "Det hele får en ende". Ja, og tak for det.