Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

It i undervisningen kræver mere end nyt udstyr

Bertel Haarder opfordrer kommunerne til at investere i it-faciliteter til undervisningsbrug. Det kræver ledelsesengagement og bedre skoleforhold, der kan bakke it-faciliteterne op, mener It-vejlederforeningen.

Peter Riddersborg
1 kommentar
24. august 2009, kl. 11:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Ved forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2010 har regeringen og Kommunernes Landsforening indgået aftale om at afsætte fire milliarder kroner til investering i dagtilbud, folkeskoler og idrætsfaciliteter. Undervisningsministeren ser det som en historisk mulighed for at opprioritere it i folkeskolen og opfordrer kommunerne til at bruge en del af pengene på it-investeringer.

En større ledelsesopgave

Hos It-vejlederforeningen, som er en sammenslutning af it-vejledere og it-konsulenter i folkeskolen, er man som udgangspunkt positiv over for initiativet.

"Vi synes jo, at det er rigtig godt, at man fokuserer på dette område. It giver mulighed for at undervise på helt nye måder, men man kan ikke bare sætte whiteboards op i klasserne og så tro, at resten går af sig selv", siger foreningens formand Malte von Sehested til folkeskolen.dk.

Han mener, at det er en større ledelsesopgave at gøre det klart, hvordan it kan blive en fast del af undervisningen på de enkelte skoler.

"Hvis det skal bruges af andre end bare de lærere, der selv kan se fidusen i det, så skal man ude på skolerne sørge for at aktivere fagudvalgene for derigennem at finde frem til, hvordan it kan integreres i de enkelte fag", forklarer formanden, der ikke mener, at det er nok med en overordnet didaktisk tilgang til området, hvis it for alvor skal slå igennem i skolernes undervisning.

Forbedrede rammer for it

Før kommunerne investerer i nye computere og interaktive tavler, er det ifølge Malte von Sehested vigtigt, at skolernes lokaliteter er indrettet, så de er klar til den nye teknologi.

"Det gælder i første omgang om at få forbedret rammerne for at kunne bruge udstyret ude på skolerne. Det er et område, som de fleste skoler slet ikke er gearet til", påpeger han og henviser til problemer med begrænsede muligheder for strømtilslutning eller utilstrækkelige netværksforbindelser, der indskrænker udstyrets funktioner.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

It i undervisningen kræver mere end nyt udstyr

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS