Islam i Europa

"En vigtig opgave for europæerne i de kommende år er at passe på, at de ikke dæmoniserer islam og udelukkende betragter det som en trussel. Demokrati og frisind burde være stærkere end religiøse strømninger fra Mellemøsten".

Sådan skriver Jens Nauntofte i bogens afslutning. Ingen kan være i tvivl om, at disse års europæiske kulturmøde med indvandrere fra Mellemøsten er et varmt emne. Det er naturligt, at der efterspørges undervisningsmateriale, der behandler dette kulturmøde. Bogen bagatelliserer bestemt ikke problemerne, og dette er måske både bogens styrke og dens svaghed.

Styrken består i at få problemerne lagt på bordet. Der er for eksempel det demografiske problem: Europas forventede underskud på arbejdskraft. Europæerne dør hurtigere, end de sætter børn i verden. I de arabiske lande er situationen lige modsat. I 2020 vil 100 millioner "muslimske mænd" mangle et arbejde. Mange af dem vil tage springet over Middelhavet, hvor der vil være brug for disse indvandrere. Spørgsmålet er, om vi med åbent sind vil tage imod dem.

Boghandleren fra Brønshøj, tørklædeaffærer, mordet på Ghazala Khan, Theo van Gogh og andre spektakulære sager bliver fyldigt beskrevet. Og her er vi måske ved bogens svaghed. Eleverne kan relatere alle disse begivenheder til den del af deres livsverden, der er konstrueret af medierne. Men forfatterens vilje til at lægge problemer på bordet kommer måske i vanskeligheder, når det gælder de forhold, som knytter an til elevernes livsverden, som den er dannet i deres dagligdag. For eksempel var en ung lærerstuderende fra Nørrebro generet af bogens udsagn om, at man skal være "meget heldig for at slippe ud af de lukkede muslimske miljøer og få normal omgang med danskerne", hvis man bor i denne bydel.

Bogen er i øvrigt velskrevet, godt illustreret og er et godt udgangspunkt for samtale med eleverne om bogens indhold, men som det fremgår, vil den også kunne bruges som udgangspunkt for en samtale om forfatterens valg af indhold.