Isblomsten

"W.i.t.c.h."-bøgerne, der blev startet af Lene Kaaberbøl, er i denne udgivelse blevet overtaget af Josefine Ottesen, hvilket slår bøgernes karakter af konceptlitteratur fast. Ottesen er nemlig også en dreven fortæller, og skiftet af forfatter mærkes ikke, selv om der med tiden sker lidt produktudvikling af de magiske evner. De fem bogstavelig talt fortryllende ungmøer leverer varen igen: Sammenhold giver styrke, ondskab skal bekæmpes, og opvartende drenge er okay i beherskede mængder.

Rammen er denne gang skolens kostumebal, som de kreative piger helt har sat sig på, og de selv og deres mødre slanger sig i renæssanceguldbrokade og pailletter og tyl og taft og silkechiffon, så det er en fryd. Men i den magiske parallelverden hersker isdronningen, som er lige ved at få sin vilje med Cornelia, da komplottet afsløres, og det onde får sin bekomst.

Man kan diskutere, om litteratur af denne slags hører hjemme på et skolebibliotek, eller om man skal overlade det til de 10-13-åriges privatsfære. Jeg synes, at man godt kan købe dem, for historierne er på højde med meget af det andet, man kan finde på hylderne, også selv om serien og dens tilbehør er gennemkommerciel. Man kan bare lade være med at købe alle klistermærkerne og figurerne og reklamekuglepennene og seriemagasinerne og alt det andet glitterstads, som heksetøserne omgiver sig med i det virkelige livs butikker.