IRL – In Real Life

Virkeligheden er og bliver vel aldrig, som man helt forventer det. Forventninger om den traditionelle teateroplevelse fra aftenens publikum på Ingrid Jespersens Gymnasium på Østerbro måtte blive og blev gjort til skamme. I den forstand - den traditionelle - kunne ingen føle sig sikker. Hverken publikum eller de fem skuespillere og en musiker. Alle var medspillere og kunne være blevet modspillere alt afhængig af humør og skråsikkerhed.

Det lyder som den rene tilfældighed, og det er da også oplægget fra Corona La Balance, som har produceret forestillingen, der har unge fra 13 år og opefter som målgruppe. "En uforudsigelig forestilling", fortæller programmet. Helt tilfældigt er det dog ikke. Der er visse rammer, som vi skulle forholde os til. Gennem den styrende instans - en mand - som introducerer sig selv som publikumsopvarmer, bliver rollerne fordelt. Vi møder Michael, der ikke kan finde ud af at vælge. Camilla, som umiddelbart ved, præcis hvad hun vil. Mike, der ikke stoler på nogen, og Tilde, som tror på det gode i mennesket. I løbet af forestillingen er indlagt visse "holdepunkter", men i det store hele er det op til publikum og skuespillerne at få historien i gang.

Der var frit spil. På den måde ligner det dramapædagogiske impro-øvelser og lege. Det er et spændende eksperiment at spille denne form for teater, som minder om det hedengangne tv-impro-show "Så hatten passer". Denne aften blev det desværre på bekostning af historien, som var noget så gudsjammerligt kedelig og banal. Det resulterede i, at de fem skuespillere benyttede sig af et gammelt trick: Humor. Men sådan er livet også - banalt og kedeligt. En anden god gang kan det blive nok så nervepirrende eller interessant eller eventyrligt eller vildt eller vanvittigt eller . Det er op til jer.