Farzad Kamangar arbejdede som lærer i en landsby i den kurdiske provins i Iran og var desuden aktiv i fagforenings- og menneskerettighedsarbejde. Regeringen beskylder ham for terrorisme og påstår, at han har kontakt til det kurdiske arbejderparti PKK. Men hans advokat Khalil Bahramian har ikke set nogen beviser for påstanden. Ikke desto mindre blev han dømt til døden den 25. februar i år.
I dag er Farzad Kamangar blevet taget ud af sin celle i Tehrans fængsel Evin, fordi han skal gøres klar til henrettelsen. Ifølge lærerorganisationen Education International har fængselsbetjentene fortalt ham, at han skal henrettes i dag. De har gjort grin med ham og har kaldt ham en martyr.
Education International har appelleret til de iranske myndigheder om at omstøde dødsdommen og give Farzad Kamangar en fair retssag. Og der er blevet sendt 1.700 støttemails til Irans president Mahmoud Ahmadinejad.
De opfordrer fortsat lærer og politikere over hele verden til at visse deres støtte med Farzad Kamangar www.ei-ie.org/savefarzad.
Iransk lærer skal hænges i dag
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.