Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Intet gyldent håndtryk til LB-direktør

Svend Emil Nielsen får ikke noget gyldent håndtryk for at forlade posten som administrerende direktør i Lærerstandens Brandforsikring, forsikrer selskabets konstituerede formand.

Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
15. december 2005, kl. 12:16

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Svend Emil Nielsen har selv valgt at gå, og det er en helt anden situation, end hvis han var blevet afskediget. Jeg sidder ikke med hans kontrakt i hånden, men jeg vil tro, han har et par måneders opsigelse med løn, og der bliver ikke tale om et gyldent håndtryk", siger Knud Erik Bang, der er konstitueret formand, indtil LB holder ekstraordinær generalforsamling 4. februar 2006.

Svend Emil Nielsen ønskede ikke at kommentere sin afgang, da folkeskolen.dk fangede ham på hans arbejdstelefon i morges. I stedet henviste han til Knud Erik Bang.

"Jeg talte selv med Svend Emil i morges. Hans arbejde er hørt op, og han var i gang med at rydde sit kontor for personlige ejendele", siger Knud Erik Bang.

Også formand Jens Nygaard er stoppet med øjeblikkelig virkning. Heller ikke han får et gyldent håndtryk.

"Han får løn til udgangen af december, og så er det slut", siger Knud Erik Bang.

På bestyrelsesmødet i aftes blev Knud Erik Bang opfordret til at sætte sig i formandsstolen, og efter at have sikret sig fuld opbakning bordet rundt sagde han ja.

"Det er ikke det bedste job, jeg har haft, så jeg sikrede mig først, at jeg ikke ville få vrøvl med nogen i bestyrelsen. Nu får vi en uvildig advokat til at undersøge til bunds, hvad der er sket i sagen om selskabets lejligheder, så vi kan gøre klart skib og igen blive et af Danmarks bedste forsikringsselskaber", siger Knud Erik Bang.

Han har selv benyttet sin position som medlem af bestyrelsen i LB til at skaffe en lejlighed til sin kones søn.

"Han er under uddannelse og har ikke gjort noget forkert. Men jeg burde have indset, at det kunne give anledning til kritik. Jeg har naturligvis haft med i mine tanker, at der bliver stillet spørgsmål til min egen rolle, nu da jeg har sagt ja til at være konstitueret formand. Men det nytter ikke, at hele bestyrelsen går. Vi får travlt med at genskabe selskabets troværdighed frem til den ekstraordinære generalforsamling", siger Knud Erik Bang, der endnu ikke har taget stilling til, om han vil stille op til som formand til den tid.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Intet gyldent håndtryk til LB-direktør

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS