Brug af internet i undervisningen kræver anderledes overvejelser af læreren end traditionelle undervisningsmidler.
På www.emu.dk/internetdidaktik findes et udmærket hjælpemiddel til at bistå med overvejelserne i form af: 'Lærerens pædagogiske tjek-liste, når internettet skal integreres i undervisningen'.
Tjek-listen har tre hovedindgange:
A. Det pædagogiske udgangspunkt
B. Grundviden om internettet
C. Undervisningens tilrettelæggelse,
som hver især udbygges med et antal underpunkter, der igen belyses i en tekstboks.
Tekstboksen indeholder som regel links, og på den måde bliver det samlede materiale meget omfattende; men som forfatterne gør opmærksom på, er det netop en tjek-liste, hvor man vælger det ud, man har brug for.
Det glæder i særlig grad denne skribent, at en af hovedindgangene hedder 'Grundviden om internettet'. Det betyder, at edb-integration i skolelovens forstand alligevel ikke er et helt uddødt fænomen.
Internetdidaktik
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.