Karbonader, forloren hare, rødgrød og vaniljebudding. 1950'ernes mad var præget af, at mor gik hjemme og havde tid til flere retter, og kødfars var billig. Og maden er et rigtig godt udgangspunkt for at tage snakke med eleverne om, hvad madkultur er, og hvorfor vi spiser, hvad vi spiser.
Det mener Sara Julie Larsen, som er lærer og lærerstuderende på samme tid. For et par år siden havde hun en 7.-klasse i valgfag i madkundskab, og her udviklede hun forløbet mormormad.
"Jeg købte en bog, som hed mormormad, da jeg var på et museum. Og så udviklede jeg forløbet, som kommer rundt om mange af kompetencemålene", siger hun.
Den hurtige: Sådan kan du få madens klimaaftryk ind i madkundskabsundervisningen
"Når forløbet bliver introduceret i 50'erne, får vi mulighed for at snakke om, hvorfor kvinderne gik hjemme, og hvad der er anderledes i forhold til nu. Eleverne kommer til at forstå mad som en del af kultur og måden at være på. De får forståelse for, at mad ikke er bare er mad, men at der er en årsag til, at vi spiser, som vi gør", siger Sara Larsen.
Forløbet gav også eleverne en anden indgangsvinkel til deres bedsteforældre.
"Når de er hjemme hos bedsteforældrene, får de ofte noget speciel mad i forhold til, hvad de får hjemme hos sin mor og far. Forløbet er simpelthen med til at skabe bro mellem generationer", siger Sara Larsen.
Længere forløb
Forløbet løber over 9 til 10 undervisningsgange - alt efter, hvor mange lektioner, man har, og om eleverne skal med ud at købe ind.
"I forhold til, at det er et langt forløb, så kommer det rundt om kompetencemålene på en anden måde, end når man har de kortere forløb", siger Sara Larsen.
Hun prøvede sidst forløbet af for et par år siden, og her var elevernes reaktioner positive:
"Jeg nåede tre årtier. Eleverne var ret overraskede over, at noget af det mad, der lød kedeligt, kunne være sjovt at lave og godt kunne smage godt".
Lærere opgraderes i madkundskab
Tværfagligt og digitalt
Sara Larsen vil gerne afprøve forløbet igen. I dag underviser hun på Ganløse Skole i en specialklasse. Når forløbet skal bruges vil hun gerne sætte mere fokus på det tværfaglige og digitale.
"De skal bruge det i forhold til de digitale medier, hvor de kunne lave en blog og fortælle om maden. Det er meget oppe i tiden at madblogge. Og så kan de eksperimentere med, hvordan de tænker om mormormaden og præsentere det på bloggen. De kan skabe et fællesskab og inspirere. Og det kan bruges tværfagligt med dansk".
Sara Larsens forløb om mormormad er på Meebook. Du kan også hente det her:
Inspiration til nyt valgfag: Sådan laver du et forløb med mormormad
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.