Regeringen besluttede sidste år, at der skulle udsendes et inspirationshæfte til alle skoler. Cirius, der er den styrelse under Undervisningsministeriet, der har som formål at styrke internationaliseringen, fik opgaven med at udarbejde hæftet. Men styrelsen valgte i stedet at oprette et dynamisk websted, hvor afprøvede ideer fra skolerne efterhånden kan finde plads. Hjemmesiden er opdelt i tre sektioner, 'Den internationale kommune', 'Den internationale skole' og 'Det internationale klasseværelse'. Man kan også tage et hurtigt tjek af, hvordan det egentlig går med den internationale dimension på ens egen skole. Ud fra svarene på en række spørgsmål, giver hjemmesiden inspiration til at komme videre. For eksempel er pengemangel ingen undskyldning, for Cirius har mulighed for at give tilskud til skolepartnerskaber, netværksprojekter, efteruddannelse og den såkaldte sprogassistentordning, hvor man kan få en gæstelærer fra udlandet i en periode.
Inspiration til den internationale dimension
Den lovpligtige internationale dimension i folkeskolen hænger på nogle få ildsjæle, konkluderede en evaluering for to år siden. Nu giver en officiel hjemmeside inspiration til det internationale på det kommunale niveau og i den daglige undervisning
Inspiration til den internationale dimension
Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.