Inspiration med trut i

En trompet laves af messingrør, der bøjes til en grov spiral. Selvom boringen er omtrent cylindrisk, er det mere præcist en kompleks serie af indsnævringer, mindre ved mundstykket og større lige før lydstykkets begyndelse. Designet af disse indsnævringer er kritisk for instrumentets intonation. Lyden skabes ved at blæse luft gennem lukkede læber og derved producere en "buzz"-lyd (populært sagt som en humlebi) i mundstykket. Dette sætter en stående bølge-vibration i gang inde i trompeten. Musikeren kan vælge tonehøjden fra en række overtoner eller harmonier ved at stramme eller afslappe læbestillingen. Trompeten er forsynet med tre stempelventiler, som hver især øger rørlængden, når de trykkes ned, hvorved tonen gøres dybere. Den første ventil gør instrumentets tonehøjde en hel tone (to halvtoner) lavere, den anden en halv og den tredje halvanden tone (tre halvtoner). Når en fjerde ventil er tilgængelig, hvilket er tilfældet med nogen piccolotrompeter, gør den tonen en kvart (fem halvtoner) lavere. Kombinationer af disse ventiler gør instrumentet fuldstændig kromatisk, dvs. i stand til at spille alle 12 toner i vestlig musik. Lyden projiceres ud af lydstykket (klangstykket), som er instrumentets udmunding.

Mundstykket har en cirkulær kant, som gør det komfortabelt for læberne at vibrere. Lige bag kanten er der en skål, der kanaliserer luften ind i en meget mindre åbning ("stilken"), som snævrer en anelse ind for at passe med diameteren på trompetens hovedrør (blæsestangen). Dimensionerne af disse dele af mundstykket påvirker klangfarven eller lydkvaliteten samt nemheden og behaget ved muciseringen.