Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Innovative skoler i USA belønnes

Skolerne i USA skal stræbe efter innovative måder at forbedre undervisningen og indlæringen. Barack Obama har sat fire milliarder dollar af til de bedste delstater. Nu er de to første delstater blevet præmieret i det såkaldte Kapløb mod Toppen.

Regner Hansen
Start debatten
19. april 2010, kl. 13:06

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Pengene i denne første af to portioner går til blot to delstater, Delaware og Tennessee.

Det lille Delaware får 100 millioner dollar (550 millioner kroner), mens der er 500 millioner dollar (2,7 milliarder kroner) til Tennessee.

Den amerikanske undervisningsminister, Arne Duncan, siger, at de to stater skilte sig ud fra mængden:

"Begge har støtteordninger til omfattende planer om at reformere deres skoler. De har udformet nye love, som understøtter politikken. Og de har vist modet, evnen og beslutsomheden til at omsætte ideer til praksis, som kan forbedre elevernes resultater," udtaler Arne Duncan.

Kapløbet mod Toppen er et vigtigt element i præsident Barack Obamas uddannelsespolitik. Og den amerikanske undervisningsminister henleder opmærksomheden på, at der er en betydelig del af det samlede beløb på 4,35 milliarder dollar (23,8 milliarder kroner) tilbage til anden og sidste fordeling i september. Op mod 15 delstater har stadig mulighed for at få nogle af de rare penge.

Nytænkning og reformvilje

Vinderne har ifølge undervisningsminister Duncan været bedst til at opfylde kriterierne om at være initiativrige. Konkurrenceparametrene i kapløbet er:

At udforme og indføre høje standarder for undervisningen og skrappe evalueringer.

At tiltrække og fastholde dygtige lærere og skoleledere.

At udvikle computersystemer, som forbedrer kommunikation og undervisning.

At bruge nytænkning og effektive metoder til at hanke op i belastede skoler.

At vise vilje til at reformere undervisningen.

Kritikere indvender, at hele projektet favoriserer mindre delstater, der er dukse i forhold til Obamas og Duncans undervisningspolitiske linje, og som har nemt ved at få samtlige skoledistrikter og begge lærerforeningers lokalafdelinger bag sig.

Politiske venner favoriseret?

Guvernører fra flere andre stater kalder Kapløbet mod Toppen for forfejlet. Vinderne er næsten givet på forhånd, og store stater, som måske tilmed er domineret af Republikanerne fra oppositionen, har ingen chance for gevinst, hedder det.

"Det var som De Olympiske Lege, og vi var en amerikansk skøjteløber med en sovjetisk dommer fra 1980'erne," siger guvernør Bill Ritter fra Colorado, som formentlig trækker sig fra konkurrencen.

Også delstaterne Arizona, Nebraska, South Carolina, South Dakota og Californien overvejer deres stilling.

Californiens viceminister for undervisning, Kathy Gaither, siger, at denne folkerige delstat ikke får nogen anerkendelse for at have gennemført nylige uddannelsesreformer under guvernør Arnold Schwarzenegger.

"Disse reformer var så vanskelige rent politisk, og de gav ingen point," siger Gaither.

Maksimum for præmier

Der er også delstater, der klager over, at der nu er lagt låg over, hvor meget hver enkelt delstat kan få i præmie - uanset deres behov.

Eksempelvis havde South Carolina præsenteret en uddannelsespakke til 300 millioner dollar (1,6 milliarder kroner). Det nye loft betyder, at delstaten højst ville kunne få en præmie på 175 millioner dollar (960 millioner kroner).

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Innovative skoler i USA belønnes

Vi har lavet en ny flot platform. Desværre kunne vi ikke flytte de gamle profiler, så hvis du vil kommentere en artikel, skal du oprette en profil. Og er du ny i debatten – så velkommen til. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.
Tak fordi du deltager.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS