Inklusion forringes på mere end hver tredje skole

Selvom øget inklusion af elever med særlige behov i normalundervisningen står øverst på både mediernes og politikernes dagsorden, tyder meget på , at det alligevel går den forkerte vej med inklusionen på mere end en tredjedel af landets skoler. Det indikerer en ny rundspørge foretaget af DLF blandt tillidsrepræsentanter fra knap 900 skoler rundt om i landet. I undersøgelsen svarer 36 procent af tillidsrepræsentanterne, at mulighederne for at give støtte til elever med særlige behov, der undervises i normalklasser, forringes næste skoleår i forhold til skoleåret 2011/2012. Kun 12 procent af de adspurgte mener, at mulighederne for inklusion bliver forbedret på deres skole. Derudover vurderer 45 procent, at mulighederne for at give elever med særlige behov undervisning uden for normalklassen forringes.

Kommuner skærer fortsat massivt i undervisningen

Flere elever i klasserne næste år Flere faktorer spiller ind i tillidsrepræsentanternes vurderinger af muligheden for at yde støtte til elever med særlige behov i normalklasserne samt for at sikre kvaliteten i undervisningen. Blandt andet viser undersøgelsen, at der til næste skoleår kommer flere elever i klasserne på mere end hver tredje skole, så der efter sommerferien vil være mindst 24 elever i 38 procent af klasserne. På mere end halvdelen af skolerne ligger det planlagte timetal under det vejledende timetal fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Undersøgelsen antyder dog, at der her kan være tale om en lille forbedring, da 17 procent af de adspurgte tillidsrepræsentanter svarer, at timetallet stiger næste skoleår, mens 12 procent svarer at det falder. DLF: Udvikling skader kommunernes egne mål Bjørn Hansen, formand for Skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, understreger, at de højere normeringer og lave timetal er en væsentlig hindring for at nå for eksempel målsætningen om at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse - en målsætning, kommunerne selv har været med til at vedtage. "Nogle af de her kommuner kan godt gå ind i det her med åbne øjne og erkende at de har lavet serviceforringelser for eleverne. Andre kommuner siger, at de gennem omlægninger og strukturændringer, for eksempel skolesammenlægninger, har sparet penge uden at det er gået ud over undervisningen. Men hvis ændringerne betyder, at der pludselig skal være 26 elever i en klasse i stedet for 18, så tror jeg nu nok, det går ud over undervisningen," siger han.