Ingen kender effekten af sprogvurderinger af treårige

Næsten ingen kommuner opgør, hvor mange børn der skal have støtte, og derfor ved man heller ikke, om antallet er øget i forhold til, før man begyndte at vurdere børnenes sprog.

Ifølge en rundringning til syv kommuner, som pædagogernes fagblad Børn & Unge har foretaget, har kun én af kommunerne gjort op, hvor mange børn, der er henvist til talepædagog, efter at sprogvurderingerne kom i gang.

Nyborg Kommune har fundet, at tre børn skulle have en særlig sproglig indsats i form af støtte fra talepædagog. Det er ikke flere end året før, da sprogvurderingerne endnu ikke var indført i kommunen.

Alt for tidligt at måle på effekten

Dorthe Bleses, forsker ved Center for Børnesprog på Syddansk Universitet, har været med til at designe sprogvurderingerne. Ifølge hende viser de indrapporteringer, som kommunerne laver til www.sprogvurdering.dk, at 10 procent af børnene befinder sig i gruppen med behov for fokuseret indsats, og at det samme gælder gruppen med behov for en særlig indsats. Det er flere, end man havde regnet med.

Hun tilføjer dog, at det er alt for tidligt at måle, om sprogvurderingerne virker efter hensigten, fordi ikke alle kommuner er i gang, og fordi testen de fleste steder kun har været et tilbud til alle treårige i et år til halvandet.

"Nu må vi vente at se, om sprogvurderingerne kan bruges i praksis på længere sigt, eller om det bare var en god idé i teorien", siger hun.

Pædagoger bliver bedre til at iagttage sprog

Selv om det endnu ikke er påvist, at der findes flere børn med sprogvanskeligheder via vurderingerne, så har testen andre styrker, mener talehørekonsulent i Aalborg Kommune Anni Mackenhauer.

"Pædagogerne får indsigt i sprog på en anden måde. De bliver præcise, skarpe og målrettede i sprogiagttagelse og i sprogarbejdet som sådan", siger Anni Mackenhauer.